San Cristobal de Las Casas + update

San Cristobal var et fantastisk sted som ved første øjekast mindede mig om Antigua, og selvom byen var mindre føltes den til at begynde med væsentlig større på grund af dens mange turister.

Foerstedagen i byen stod bare paa byrundtur. Jeg tog ud for mig selv da pigerne var lidt dovne og langsomme, og saa aftalte vi bare at moedes senere saa vi kunne fejre Annis foedselsdag. Erick, den venlige ejer af det hyggelige hostel, viste mig hvor jeg kunne gaa hen i byen for at se spaendende ting og sager. Der var blandt andet nogle udsigtspunkter med kirker, hvilke der var flere af (eller templer), og saa var der et toejmarked og et madmarked. Jeg begyndte ved toejmarkedet som laa taettest paa hostellet.

Et hyggeligt omraade med toejboder som boed paa meget af det samme, men alligevel var der en del interessante ting. I midten af det hele var en kuppel som blev holdt af nogle soejler og hvorpaa der var skrevet noget paa spansk. Her kunne man ligeledes koebe lokal mad som Quarache og saa de tilsyneladende populaere sukkervafler som vi ogsaa har hjemme i tivoli.

Efter at have kigget mig lidt omkring og koebt lidt ind smuttede jeg videre til madmarkedet. Det jeg fandt var ikke specielt stort og undrede mig meget over hvorvidt det kunne vaere dette Erick snakkede om. Det gik jeg ud fra da jeg ikke lige kunne se andet, men jeg blev klogere senere paa ugen da jeg fandt det "rigtige" marked.

Efter dette gik jeg tilbage mod centrum og Real Guadalop, den ene af to gaagader, som altid var fyldt med turister, selv om aftenen, ligesom stroeget derhjemme, bare mindre. Men jeg kunne nu meget bedre lide det her langt mere charmerende sted.

Jeg fandt trappen op til Iglesia de San Cristobal, som var en relativt laengere gaatur, men hvor der var en fed udsigt over byen. Da jeg naesten havde kaempet mig vej til tops. loeb jeg ind i hvem andre end.. Lorenzo, den lille snakkende italiener. Jeg kunne ikke rigtig overskue det, men det var nu meget hyggeligt. Vi fulgtes rundt og han spurgte om vej paa sin ekstremt hoeflige maade. Lorenzo var generelt lidt for hoeflig for min smag. Han mente blandt andet at man altid skulle flytte sig 2 meter vaek for at goere plads til de modgaaende turister. Derudover snakkede han forfaerdeligt meget, selve snakken var ok, men han snakkede ikke det bedste engelsk, saa naar jeg ville svare ham forstod han det oftest ikke.

Efter at have vandret rundt til diverse templer og deltaget i en begravelse (fandt vi ud af da vi var derinde), tog vi hver vores vej, jeg til en internetcafé og Loe til sit hostel.

Senere moedtes jeg med pigerne paa hostellet og vi smuttede en tur over til hostellet hvor Marcella den tredje tysker boede. Her moedte jeg en masse hollaendere, en belgier og en franskmand. Vi tog sammen paa en forholdsvis billig og hyggelig café. Jeg delte noget svampepasta og en sandwich med franskmanden, vi drak noget vin og oel og efter gik vi til en bar kaldet "Revolucion. En hipt sted med livemusik hvor vi det meste af tiden blot dansede da musikken var mere eller mindre for hoej til at kunne snakke sammen.

______________

Bloggen bliver meget langsomt opdateret da der sker en masse omkring mig hele tiden.. en masse fede ting! Efter nogle super dage i San Cristobal og Tulum hvor jeg dykkede sidstnaevnte sted i en saakaldt "Cenote" og har ligget paa de laekreste strande. Nu er jeg paa Isla Mujeres ud for Cancun, som er en mega turistet oe men smuk og med mange dykker muligheder. Rob (min engelske ven) og jeg overvejer at snorkle med hvalhajer i morgen, hvilket lyder overdrevet fedt. Derudover tager jeg maaske et par dyk mere inden min fantastiske rejse slutter loerdag aften/soendag nat og jeg vender snuden mod DK igen.

Palenque Ruins, Misol-ha, Agua Azul and San Cristobal de Las Casas

Havde planlagt at staa tidligt op og spise morgenmad naar hostellets cafè aabnede, og maaske surfe lidt paa nettet inden afgang. Jeg troede ogsaa at jeg var staaet tidligt op, men saa saa jeg hostellets ur der sagde at klokken var lidt 8 i stedet for 7 som mit ur sagde. At tidszonem var skiftet vidste Lorenzo heller ikke, men heldigvis var vi staaet tids nok op til at naa bussen som ankom klokken 8. 

Der sad to tyske piger i receptionen som netop var ankommet med en natbus til hostellet. Det var meningen at de skulle have en nat i Palenque, men efter de var blevet roevet ville de med videre til San Cristobal med det samme. Det var imidlertid ikke muligt for dem at komme med os da bussen kom ligesom de spurgte, men de tog en senere bus der koerte forbi ruinerne og direkte til Misol-ha vandfaldet og Agua Azul. 

Palenques runier var ikke mega spaendende, selve parken var flot og der var nogle ruiner man kunne gaa op paa hvor der var god udsigt. Men efter at have set Tikal var det her intet og Lorenzo og jeg gik stille og roligt igennem det paa en times tid, med pauser. 

Vi fik af vide at vi bussen ville hente os klokken 12 - vi maatte vente i godt og vel 50 minutter, virkelig oev. Men i det mindste kom den. 

Misol-ha vandfaldet var flot, ikke kaempe stort, men man kunne gaa ind under det og saa var der en grotte for enden som man kunne gaa ind i. Det gjorde vi dog ikke da vi havde alt vores grej med os og ikke badetoej paa. Derudover havde vi kun en halv time, inden vi skulle videre til Agua Azul hvor vi ville have lidt laengere tid. 

Agua Azul var virkelig smukt - mindede mig lidt om Semuc Champey, da der ogsaa var de her forskellige "pools". Dog var omgivelserne noget forskellige. Det her laa ikke midt i en skov, men ud til nogle gaagader med masser af spisesteder og boder. Var et hyggeligt sted men meget turistet ogsaa. 

Vi havde moedt pigerne igen i Misol-ha, Anni og Kristin, som var fra Münster, taet paa Dortmund, hvor jeg var paa udveksling i en uge med tyskholdet i gymnasiet. Saa vi besoegte ogsaa Münster hvilket jeg husker bedre end Dortmund. 

Paa vej til San Cristobal maatte vi skifte bus to gange undervejs, hvilket var lidt irriterende, men vi var efterhaanden blevet en lidt stoerre flok af mennesker, saa det var ikke saa galt. Vi moedte endnu en tysker, Marcella, i vores anden bus, som havde rejst i et aar, og var startet i Sydamerike og havde boet i Argentina i et aar inden hun begav sig videre. 

I nummer tre bus sad jeg ved siden af et mexicansk ungt par som var super soede. De kunne bare ikke snakke engelsk, saa fik udfordret mit spanske, hvilket var meget fedt. Han proevede at forklare tingene paa andre maader, og kunne enkelte engelske ord, saa det gik overraskende godt. Han havde studeret til ingenoer og hun jura. 

Tyskerpigerne avde booket samme hostel som jeg i San Cristobal, Akumal, saa vi kunne foelges derover. Lorenzo planlagde ogsaa at tjekke hostellet ud - men da vi kom frem til byen om aftenen froes han utroligt meget (bare en typisk italiener - piv piv), og ville skynde sig at finde hotellet mens vi andre stod og snakkede om hvor det var henne. Den tredje tysker skulle bo paa et andet hostel meget taet paa vores, saa hende saa vi ogsaa igen i loebet af dagene. 

Anni fyldte 28 dagen efter (torsdag), saa da vi havde fundet et godt og billigt spisested og klokken slog 12 oenskede vi tillykke og hun fik en masse hilsner hjemmefra. Efter at have spist tog vi dog bare hjem og aftalte at fejre det i byen torsdag aften.  

____ 

San Cristobal var for fedt, en by fyldt med liv, butikker, cafeer, barer, restauranter, mad - og toejmarkeder osv. 

Lige pt. befinder jeg mig i Tulum ved oestkysten, efter en 18-timer lang koeretur, som gik overraskende godt, da jeg fik sovet en del. Lige da jeg ankom til mit hostel hev 3 af drengene mig med til stranden ved Akumal hvor man kunne se havskildpadder. Nu er jeg lidt smadret og skal ind og hvile lidt paa hostellet.

Her er meget varmt og fugtigt, men alligevel rart at vaere kommet ud til kysten igen.  

Afslapning i Flores og afgang til Palenque

Mandag morgen vågnede jeg rimelig tidligt på trods af, at vi var kommet sent hjem - omkring 3. Jeg stod op ved 8-tiden og fik noget morgenmad. Efter at have fået hostel på plads i Palenque og San Cristobal og bestilt et par ture, gik jeg en tur rundt om øen. Jeg havde bare brug for at komme lidt væk fra hostellet og så var det sidste dag på den lille fredelige ø. Det tog mig ca. 20 minutter at gå rundt om øen og da jeg havde gået en omgang stoppede jeg ved et sted for at få noget let frokost. Stedet var tilknyttet hostellet og alt ved dette måltid skuffede mig! Damen der servicerede mig var meget stram og uhøflig og slet ikke samarbejdsvillig. Maden smagte meget underligt, (tacos) og så var der mange fluer omkring det af en eller anden årsag. Derudover kunne jeg ikke få deres Wi-Fi til at virke. Så jeg gik derfra skuffet hvilket var lidt usædvanligt i Guatemala.

Jeg kom forbi et posthus og så prøvede jeg at have penge senere, men automaten ville ikke godkende mit kort - så satsede på at de 300Q var nok til turen over grænsen og til Palenque om tirsdagen.

Om eftermiddagen på hotellet så jeg tyskeren fra aftenen før, Nils, som lige var stået op. Ved 6-7 tiden satte jeg mig ved siden af to franskmænd, hvoraf jeg havde snakket med den ene aftenen før. Han var ikke så god til engelsk, men prøvede så godt han kunne og ellers forsøgte jeg at forstå ham på spansk hvilket han godt kunne snakke. Den anden franskmand fortalte at han, ligesom jeg, tog til San Cristobal om onsdagen og så kunne det være sjovt at mødes - jeg har ikke set ham, men byen er heller ikke så lille. Mødte to tyskere i løbet af aftenen hvoraf den ene var en lidt "smart". Senere gik vi ovenpå, hvor jeg så på folk der spillede "beerpong", men tog den med ro da jeg skulle have bussen til Palenque klokken 5 om morgenen. Det blev alligevel lidt sent men skal love for at jeg fik sovet i gennem på vejen til Mexico.

Turen til Palenque gik fint, specielt fordi jeg efter vi kom over graensen fik lov til at sidde foran, saa der var godt med plads til mine ben. Dette resulterede i, at jeg faldt meget let i soevn, ogsaa paa grund af solen der stod lige ind paa mig og gjorde mig lidt tung i hovedet. Hver eneste gang jeg proevede at skrive lidt paa bloggen eller laese, gik der maks 5 minutter foer jeg maatte give efter og falde i soevn. Moedte en italiensk fyr i starten af trediverne og et tysk par i bussen. Fik snakket en del med italieneren som dog var/er en lidt pudsig fyr, meget typisk italiensk og saa lidt for hoeflig. Da vi naaede graensen skulle vi af med 40 quetzales, hvilket udelukkende var en slags "turistbetaling" og slet ikke noget lovgivningsmaessigt korrekt. Saa da en hollaender fra bussen bad om en kvittering behoevede han ikke at betale.

For at komme videre over graensen skulle vi sejle langs en smal flod, men alligevel i ca. 10 minutter skraat over til den anden side. Herfra blev vi koert med taxa til den mexicanske graensekontrol i Mexico. Her skulle vi ikke betale, blot udfylde et papir. Herefter skulle vi vente i ca. 40 minutter, fordi der kunne vaere andre der skulle med bussen, og vi var kun 4 personer ud af 15 mulige.

Da vi endelig kom frem til Palenque gik Lorenzo (italieneren) og jeg ind og fik noget lokal mad, og saa gik vi sammen hen til Yaxkin hostel, det hostel jeg havde booket. Stedet laa en smule lige i udkanten af den lille by - som dog overraskede os begge. Vi havde forestillet os en meget gammel by, lidt landsbyagtig, men det var faktisk en ganske standard by med en masse shops og restauranter og en hyggelig plads. Hostellet var helt fint, der var en stor stue ved receptionen og saa en café lige ved siden af der lavede den bedste mad til ingen penge i forhold til hvad vi fik. Kan ikke huske hvad det hed, men det var noget broedagtigt med svampesovs og kylling. Derudover fik jeg en mango juice for i alt 90 pesos (45 kr.).

Vi var gaaet forbi hinanden tidligere da han skulle veksle ét sted og jeg haeve et andet. Saa i koeen moedte jeg tilfaeldigvis de to soede piger fra baskerlandet som kom gaaende forbi. Utroligt hyggeligt, de var kommet fra San Cristobal og skulle vidst til Flores som det naeste. Saa jeg fik heldigvis deres fb og vi udvekslede informationer om henholdsvis San Cristobal og Flores.

Efter at have spist var det direkte i seng inden den onsdag morgen stod paa tur til Palenque ruinerne, Misol-ha vandfald og Agua Azul (et andet og stoerre vandfald for derefter at blive direkte transporteret til San Cristobal... 

Hvor jeg endnu befinder mig, indtil Soendag hvor jeg tager en bus til Tulum paa 16 timer mere eller mindre. I dag saa vi smukke Sumideron Canyon og i morgen staar den paa horseriding og tur til Chamula og Zinacantan til nogle markeder og smagning af lokal alkohol fra Chiapas (:

Flores og Tikal

__ Loerdag og Soendag d. 27/28. juli __

Jeg stod rimelig tidligt op om loerdagen for at lade min mobil op, da det kun kunne ske i restauranten. Bestilte noget morgenmad bestående af en frugtskål med granola og yoghurt og så en kop kaffe inden det var afgang mod Flores og Tikal. I bussen mødte jeg det hollandske par igen, tyskerne og israeleren. Jeg havde reserveret plads på Hostel Los Amigos som ligeledes skulle være et backpacker hostel, og var så populært at man var nødt til at bestille i forvejen. Hollænderne skulle desværre bo et andet sted, men israeleren og de to (lidt anstrengende) tyskere skulle bo på Los Amigos - ligeså skulle en sydafrikaner som jeg snakkede lidt med i bussen.

Mødte desuden en mand rejsende med to unge som åbenbart ikke var hans børn, de var bare sammen på tur gennem en religiøs "sekt". De var på  mission for at fortælle folk om deres religion og var fine nok at snakke med indtil de begyndte at stille nogle underlige spørgsmål om hvordan jeg troede man steg til himmels når man døde. Men de stoppede da jeg begyndte at snakke om at vi ikke var så religiøse i Danmark og at buddhismen lød interessant.

Los Amigos var et rigtig fedt sted med stort bar/restaurant omraade, et lille omraade med haengekoejer og saa en computer til fri brug. Derudover var personalet utroligt venligt og hjaelpsomt.
Oppe bagved var en anden bar hvor man kunne gaa op efter klokken 9 hvis man ville socialisere noget mere. Mit dorm var aabenbart et af de bedre, da jeg havde bestilt i forvejen, og jeg klagede da heller ikke. Der var godt med plads og selvfoelgelig skabe hvor jeg kunne laase mine vaerdier inde.

Om aftenen bestilte jeg noget at spise og satte mig til bords ved siden af to engelske fyre som var fra en lille by taet paa Manchester. Vi snakkede derfor om fodbold i Danmark og England og de kendte en del af de danske spillere. 
Efter at have spist en "Crazy Mayan Burger" (som jeg bestilte hver aften - ca. 28 kr. for en god stor burger burger og pommes), satte jeg mig sammen med to andre engelske piger og israeleren og spillede lidt kort og snakkede. Efter ikke vildt laenge gik pigerne og jeg dog i seng da vi alle skulle op og besoege Tikal meget tidligt. Man kunne nemlig vaelge mellem tre tidspunkter paa dagen: "sunrise", "midday" og "sunset. De fleste valgte solopgangen hvor man blev hentet allerede 4.30am, da det skulle vaere utroligt flot at se solopgangen og ikke mindst lytte til nationalparkens dyr vaagne op omkring Tikals maegtige ruiner. 

Om soendagen da vi var paa vej til Tikal tidligt om morgenen var der en meget smuk solopgang. Men da vi ankom var det - lidt skuffende - meget taaget og man kunne derfor ikke se saa meget. Taagen lagde sig dog efter en times tid. 
Tikal var et imponerende stort sted, der med sine 16 kvadratkilometer er et af de stoerste maya-lokaliteter. Derfor var det heller ikke muligt at blive guidet rundt i hele parken, men vi saa selvfoelge de vigtigste steder som det hellige Ceiba trae, en masse flotte store mayaruiner som vi kunne klatre op ad og saa nogle dyr. Heraf saa vi nogle rottelignende dyr, bare meget stoerre, en tarantel og nogle aber, foruden en masse fugle. Den guidede tur varede omkring 3-4 timer og derefter kunne vi vandre frit omkring. 
Den sidste ruin vi saa og som vi ligeledes kunne gaa op ad, var parkens stoerste (ca. 60-70m), og der var en ubeskrivelig fantastisk udsigt over nationalparken derfra. 
Udover hollaenderne og tyskerne havde jeg ogsaa moedt en gut fra Canada og en fra Sydafrika som vi alle fulgtes med. Canadieren boede ogsaa paa mit hostel men saa ikke meget til ham. 

Da vi kom tilbage til hostellet gik jeg en tur rundt i byen, egentlig for at finde et posthus, men det var lukket da det var soendag. Oeen var virkelig lille, men det var utroligt laekkert at gaa langs "strandpromenaden" (der var ingen strand, blot vand/soe). Byen var hyggelig, turistet, men ikke saa meget at det gjorde noget. Den havde en utrolig god atmosfaere. Der var desuden en streetboldbane taet paa hostellet men fik desvaerre ikke benyttet mig af muligheden. Jeg gik ned og studerede broen til Santa Elena, byen man skulle igennem for at komme til oeen (Flores) og vendte derefter tilbage til Los Amigos. 
Tilbage paa hostellet om aftenen moedte jeg en amerikansk laerer fra Houston, Texas, som arbejdede paa en skole med en masse problemboern. Hun var glad for sit job som laerer men foelte ikke helt hun fik lov til at goere saa meget gavn, da boernene havde problemer. Derfor var de ikke saa villige til at laere og de faerreste klarede ikke igennem skolen da de ikke bestod eksamen i sidste ende. Herefter kunne de tage en ekstraeksamen - men hvor de kun havde én uges forberedelse! 
En tysk ung fyr paa min egen alder joinede vores bord, og snakkede om en god bar han havde vaeret paa i Santa Elena, et lokalt sted hvor man kunne danse og saa havde han moedt en pige der. 
Jeg var frisk paa at tage derned med ham om aftenen, og vi proevede at lokke amerikaneren tilk at tage med, men hun ville hellere blive paa hostellet. 

Baren var slet ikke saa crowded som den havde vaeret aftenen foer eftersom det var soendag, men passede mig ogsaa fint. Den var stadig omtrent halvt fyldt, en masse dansende og nogle siddende maend der kiggede meget mistaenksomt efter os, hvilket gjorde mig en smule uroligt. De gjorde dog intet. Fik danset lidt og da baren lukkede klokken 1 snakkede jeg lidt med en af de arbejdende (som sjovt nok ogsaa hed Jenniffer), og saa tog vi tilbage til Flores for at noegenbade i vandet - som var overraskende varmt. 

__ Update fra nu, Torsdag d. 1. august, San Cristobal de La Casas, Mexico __

Befinder mig i San Cristobal de La Casas lige nu som er en utroligt hyggelig og livlig by, minder mig lidt om Antigua, men virker lidt stoerre. De har hver deres charme af smaa turistede byer at vaere i form af markeder, en masse specieller butikker og flere kirker og udsigtspunkter med fantastiske views ud over byen. Fik den dejlige besked om at vaere blevet optaget paa Idraet og Sundhed paa Syddansk Universitet til september, saa det fylder ogsaa en del i mit hovede lige nu. Skal til Sumideron Canyon i morgen som jeg er lidt spaendt paa hvad er for noget.

Semuc Champey & Kan'ba Caves

Vågnede klokken 4, stadig med en del alkohol i blodet og opdagede at jeg var faldet i søvn med tøjet på og uden at have børstet tænder. Så det fik jeg ordnet, inden jeg mødte det sidste af festen og gik i seng igen.

Vågnede med et lettere dunkende hoved, som desværre kun blev værre nogle timer efter da vi skulle på tur til det berømte Semuc Champey.

Fik noget typisk morgenmad og en kop te, og så skulle vi afsted lidt efter. Jeg var klar til at tage afsted med alle de der skulle samlet afsted fra hostellet, men fandt så ud af, at det ikke var dem jeg skulle med, da jeg jo havde booket turen gennem Bamba.

Så jeg fandt stedet hvor jeg skulle mødes med de der nu skulle med, og der sad kun én anden - Anja, som dog også var fra hotellet. Hun var 20, engelsk medicin studerende og fra London og rejste ligeledes alene i et par måneder. Hun var startet i Cancun og var på vej sydpå mod Costa Rica, hvor hun forinden skulle igennem El Salvador og Nicaragua. Så hun kunne fortælle mig lidt om Mexico og jeg om El Salvador.

Vi blev hentet af en pick-up truck og med den skulle også en israelsk computerteknologi 24-årig studerende fyr ved navn "Ajo" (eller noget lignende), og så et chilensk par som åbenbart bare var venner, men det fandt vi først ud af sent . Turen til Semuc Champey var lidt haard, da vi skulle staa op i pick-up trucken, og saa fordi vejen var meget bumpy saa man skulle holde godt fast. Men var selvfoelgelig en del af oplevelsen.

Da vi kom frem til stedet skulle vi hike i en times tid inden vi kom ned til de famoese aabne sted med vandloeb er stedet folk kender som "Semuc Champey". Det var den rene oase. Det laa midt i skoven og var adskillige smaa "pools" med det mest krystalklare vand. Vi skulle svoemme igennem hver af dem for saa at hoppe videre til den naeste indtil vi kom til vandfaldet. Vandet var koldt men foeltes utroligt friskt. Den sidste pool skulle vi rutsje ned af, hvilket var lidt skraemmende men ogsaa sjovt.

Efter Semuc Champey fik vi noget frokost - Anja (englaenderen) og jeg havde koebt en "lunchbox" paa hostellet, som bestod af en sandwich og en banan. Den spiste vi lige efter selvom vi skulle samlet op til et frokoststed, men vi var virkelig sultne. Da vi kom derop koebte jeg saa lige en sandwich mere. 

Efter frokost skulle vi ind i nogle grotter kaldet "Kan´ba caves", som laa i naerheden. Det var nogle grotter med vand, hvor vi skulle henholdsvis gaa, svoemme og klatre - med én haand. Grunden til dette var, at vi fik stukket et langt stearinlys i haanden som vi skulle gaa ind i grotten med, saa vi kunne se. Lidt skraemmende i starten, men en rigtig fed oplevelse. Det negative var, at man ikke vidste hvornaar der var klippesten under en naar man gik/svoemmede i vandet, og de kunne sagtens vaere temmelig skarpe. Derudover troede vi alle at vi var ved at vaere faerdige da der var gaaet ca. 45 minutter og man begyndte at fryse da vandet var koldt - men nej, vi skulle saamaend vende om og tilbage. Det var dog ikke helt samme vej tilbage, men var stadig en lidt for lang tur, specielt fordi der var alt for mange mennesker, hvilket var aarsag til meget ventetid derinde som gjorde en kold. 

Da vi kom ud var vi meget traette og skulle tilbage til vores frokoststed (Hostel El Portal), for at have en lille pause inden vi skulle lave noget der hedder "tubing". Det er hvor man sidder i en gummiring og flyder ned langs floden, ligesom riverrafting, bare noget farligere - og saa alligevel ikke, for der var naesten ingen sten eller nogen vandfald overhovedet (heldigvis), saa det var til at overskue at navigere uden om det der nu var. 10-15 minutter hvor vi mere eller mindre floed med stroemmen, passede mig godt da jeg var traet efter en lang dag med smaatoemmermaend. Da vi kom op igen gik vi over en bro som guiden havde fortalt om i starten af turen - at vi skulle hoppe ud fra den, og hvis vi ikke ville, blev vi skubbet.
Da vi kom derop, og jeg saa ned, var jeg og de fleste andre alt andet end med paa at hoppe, da vi var for traette. Der var ca. 8-10 meter ned og jeg var sikker paa at jeg ikke ville goere det - men fik alligevel en foelelse af at jeg var noedt til det. Den israelske fyr hoppede som den foerste med en anden israeler han havde moedt, derefter hoppede to mere og sidst en mand der ellers ikke havde vaeret frisk paa det ligesom mig. Saa jeg gjorde det selvfoelgelig ogsaa - og det var det vildeste! Har aldrig vaeret saa glad for at springe fra hoejder, og har kun sprunget fra 5-meter vippen i svoemmehallen et par gange for laenge siden. Saa de 8-10 meter var virkelig vilde, baade fordi det var ned i en flod og saa fordi du kunne naa at taenke dig om paa vej ned. Fed maade at afslutte dagen paa og saa stod den ellers bare paa afslapning og pakning paa hostellet.

Moedte baade nogle tyskere (en pige, hendes soester og hendes mor) som jeg snakkede lidt med, og saa et hollandsk ungt par, alle nogen jeg tilfaeldigvis kom til at se mere til et par dage senere, om soendagen i Tikal.

Hjemme paa hostellet fik jeg noget mad og ellers et par Gallo og snakkede lidt med to israelske piger foerst, som var nogle soede men lidt pudsige typer, og siden nogle Irere som var virkelig cool og fede at snakke med. Vi snakkede lidt om skolesystemerne i Irland og Danmark fordi den ene var skolelaerer, og hun synes at det danske skolesystem loed helt fantastisk - ikke mindst fordi det var gratis at studere paa uni. Derudover ville hun gerne have at de irske skoleboern skulle laere deres oprindelige sprog, som er meget anderledes end noget andet - og sproget lyder ikke blot maerkeligt, de ting man siger er ligesom alt sammen en slags "hellige" vendinger. De synes at jeg skulle komme derover og blive laerer naar jeg var faerdig med studiet, og roste desuden mit engelske. De blev ogsaa positivt overraskede over at jeg kunne rejse paa egen haand naar jeg kun var 21 aar. Man moeder heller ikke mange som foerst skal til at studere nu - enten er de igang eller faerdige - og typisk minimum 21-22 aar og opefter, med flest i midten af tyverne. 
Jeg gik tidligt i seng da det havde vaeret en lang dag, og saa skulle jeg vaere klar til en 8 timers bumpy shuttle tur dagen efter hvor turen gik videre mod oeen Flores og de maegtige Tikal ruiner.

Lanquin & Zephyr Lodge

Stod op lidt over 6 da jeg ville være klar til at modtage mit vasketøj i receptionen. Havde afleveret det to dage forinden og havde spurgt efter det onsdag aften. De vidste intet da det var en anden gut jeg havde givet det til, men han sagde så at det ville komme ved 7 tiden. Det blev derfor en lidt travl morgen hvor jeg spiste hurtig morgenmad, fik mit vasketøj som skulle pakkes, og så blev jeg hentet som den første - overraskende nok 15 minutter før tid.

I bussen snakkede jeg lidt med 2 franskmænd og en amerikaner som boede i Panajacel. De arbejdede der alle sammen med noget lidt forskelligt. Franskmændene var der da de studerede IB og derfor havde deres årlige internship, hvor de hvert år kunne vælge hvor de ville hen og arbejde - lød mega fedt.

De sidste 30-40 minutter af den 7 timer lange tur, var på en meget bumpy og smal vej som førte ned til Lanquin.

Da vi kom frem blev vi modtaget af en englænder, der forklarede os om hotellets regler, om barens happy hour og at vi først skulle betale for alt når vi forlod hotellet.
Hotellet lå i bjergene med den vildeste udsigt! Uanset hvor du kiggede hen var der bjerge og selv fra hostellets bade var der et hul i væggen som gav dig samme syn. Hostellet havde fælles bade og toiletter og så boede de fleste i dorms. Jeg boede i et 10-mands dorm med 7 andre - tre tyskere og resten englændere. Jeg snakkede ret godt med en gut fra Manchester ved navn Ross, som virkede til at være lidt af en "smart" fyr men var super flink. Tyskerne var også cool nok.

Jeg startede ud med at gå ned til byen efter en lås til mit skab - en fyr dernede tilbød mig hans "ekstra" lås efter at have spurgt ham hvor jeg kunne købe dem. Skulle betale 100Q for den hvilket var lidt dyrt men det var en god lås og orkede ikke til at finde en butik da jeg var temmelig sulten.
Da jeg kom tilbage til mit hostel var folk gået i gang med at spise inden "festen" begyndte. Jeg gad ikke at stresse, så tog et bad og bestilte noget at spise - karry kylling, som var virkelig godt og som mættende. Satte mig ved et bord hvor der sad to amerikanske piger på 25 og 23, som begge rejste alene og arbejdede på et andet Hostel i Lanquin hvor de havde mødt hinanden. Den ene havde være der i 3 måneder og den anden i 3 uger. Den 25-årige var skolelærer og den 23-årige var i gang med et eller andet menneskerettighedsstudie. Fik også snakket med en tysker ved navn Anja som rejste med 2 andre og de var på vej syd på mod Antigua - og var derfor lige kommet fra Flores som jeg er på vej mod. De fleste kom enten fra Antigua eller Flores og var derfor på vej mod nord eller syd.
Vi spillede klodsmajor med nogle store "minimurstensagtige" sten, hvor der stod en konsekvens på hver af dem.
Så lavede vi en "flip-the-cup" turnering som mit hold vandt og derfor fik vi tequilashots.
Havde egentlig planlagt at tage en rolig aften inden jeg skulle op til Semuc Champey og Kan'ba Caves, men det det blev spoleret af den gode stemning og musik, og efter adskillelige Gallo's (den lokale øl), en Cuba Libre og nogle tequilas faldt jeg om i min seng

Lago Atitlan

Lago de Atitlan
Skulle op klokken 5.00 da bussen kom og hentede mig omkring 5.30. Lavede noget hurtig morgenmad og så kom bussen først lidt senere da mit hostel var et af de sidste den skulle forbi.
I bussen sad ikke mange unge, blot et japansk kærestepar og så kom der to andre. men de skulle blot transporteres til Panajacel (en af mange byer omkring den kæmpe sø) for at overnatte der.

Turen var lidt hård det var om morgenen, men udsigten da vi nærmede os Atitlan overskyggede dette fuldstændig. Fra byen Panajacel, som vi sejlede fra, kunne man se 6 vulkaner! De tre der lå tæt på søen: Cerro de Oro (1892m), Volcan Toliman (3158m) og den mægtige Volcan Atitlan (3537m) og så de tre der var tættere på Antigua:  Fuego, Acatenango og Aqua.
Kun tre ud af Guatemalas 33 vulkaner er aktive: Fuego, Pacaya og en sidste jeg ikke husker navnet på.
Lago de Atitlan var imponerende stor, og specielt i forhold til at den ligger i et vulkankrater, lige som Lago Quetzalpeque i El Salvador. Den er opstået af et ordentligt regnskyld blandet med lavaen fra et vulkanudbrud og søen er over 300m dyb.

Med på selve turen var (desværre) kun et "ældre" schweizisk ægtepar, og så det andet kærestepar som var japansk. Snakkede godt med japanerne selvom det var svært at kommunikere. Deres engelsk var begrænset og det samme med mit spanske - som de havde lært efter at have boet i Mexico i et år, hvor fyren har åbnet en japansk restaurant.

Vi gjorde et hurtigt holdt i Panajacel hvor vi lige kunne nå at få morgenmad inden vi skulle ned og have båden fra Panajacel til San Juan La Laguna.

San Juan La Laguna var en meget fredfyldt og afslappende by at gå rundt I sammenlignet med mange andre byer.
Der var malerier på væggene, mange af symbolsk mayansk betydning og en mur hvori mayaernes kalender var indhugget. Vi kiggede ind til et lille imponerende og farvefyldt malerværksted som samtidig var stedet hvor kunstneren/ejeren havde alle malerierne hængende. Han arbejdede frivilligt med børn som kunne komme og male. Der lå en masse små - farverige og de fleste abstrakte - malerier på et bord, malet af børn i alderen 8-12 år. Det var virkelig nogle flotte malerier i forhold til hvor gamle børnene var. Hans egne malerier var storslåede, meget forskellige typer men alle smukke på deres egen måde.

Byen var - som flere af byerne omkring søen - meget stejl, da den lå op af et bjerg, så man fik pusten af at gå rundt. Vi besøgte et "tøjværksted" hvor vi så hvordan de lokale strikkede alt muligt forskelligt, og så processen helt fra de havde plukket bomuldsfrøene/blomsterne til de spindende garn ud af det. Lige inden vi kom ind så vi desuden bomuldstræet - meget fascinerende.
Man skulle åbenbart være hurtig hvis man skulle købe noget, hvilket irriterede mig lidt, men kunne godt forstå det på vejen hjem, da vi skulle nå mange steder hen inden det blev aften. 

Efter at have købt et flot maleri var det tid til at tage videre til San Pedro La Laguna, hvor vi skulle ind på en god café og høre lidt om kaffe og kakao. Jeg bestilte en iskaffe da det var meget varmt og så en gulerodskage til.

Efter dette var der ikke så meget tid til at gå rundt i byen inden vi skulle videre til Santiago Atitlan som var den største af byerne omkring søen. Som det første kørte vi med tuctuc til et udsigtspunkt med et fantastisk view ud over søen, vulkanerne og byen. Havde kørt med tuctuc én gang på Roatan, men det er nu et sjovt lille køretøj.
Herefter kørte vi hen til en stor, 440 år gammel katolsk katedral. Lige uden for katedralen så vi en dame med en speciel type hovedbeklædning. Det var et aflangt smalt stykke stof som var viklet rundt om hovedet - men viklet lige rundt, og ikke som en turban. Vi fik. hende til at vise os processen hvilket var ret vildt og tog et omkring et halvt minut.
Katedralen var flot, men fik desværre ikke hørt så meget efter guiden da jeg var mega sulten, hvilket japanerne også var. Efter katedralen fik vi valget mellem at spise eller gå rundt i byen - det var ret nemt. Så jeg tog med japanerparret op på en restaurant, som var lidt dyrere men ikke i forhold til hvad man fik for pengene. Jeg fik Filet Mignon med svampesovs for 60Q (50 kr.) og det var utroligt lækkert og så blev jeg endda mæt.

Efter maden kunne vi gå lidt rundt i byen og kigge på de boder der nu var rundt omkring og så skulle vi ellers tilbage til Panajacel hvor vi gjorde et hurtigt stop inden vi skulle hjem til hostellet i Antigua, hvor jeg havde min sidste aften inden jeg skulle videre til Lanquin.
Nåede lige at købe lidt til min 7-timers shuttletur, hæve penge, også tog jeg ned til Parque Central for at spise en sidste gang på det hyggelige og altid fredfyldte café El Portal. Det eneste minus var, at de små gadebørn gik helt op i hovedet på en og tiggede om penge.
Ville have været på netcaféen efter, men den havde lukket tidligt pga "Feria" som startede i dag (torsdag). Det er det årlige karneval som Jeg også så optakten til  om tirsdagen. 

Gik i stedet en tur over til en af de lange rækker af boder som står i kanten af Parque Central, udelukkende med bøger og få cder. Mens jeg stod og kiggede startede nogen fyrværkeri lige ved siden af boderne - det var små batterier af 15 sek varighed, men mange.
Inden jeg tog tilbage til mit hostel snakkede jeg lidt mig en lokal som havde ferie lige nu, men boede og arbejdede i Antigua. Han ville gerne lære engelsk, så vi aftalte at vi skulle lære af hinanden - blev dog kun den aften da jeg jo skulle videre.