Semuc Champey & Kan'ba Caves

Vågnede klokken 4, stadig med en del alkohol i blodet og opdagede at jeg var faldet i søvn med tøjet på og uden at have børstet tænder. Så det fik jeg ordnet, inden jeg mødte det sidste af festen og gik i seng igen.

Vågnede med et lettere dunkende hoved, som desværre kun blev værre nogle timer efter da vi skulle på tur til det berømte Semuc Champey.

Fik noget typisk morgenmad og en kop te, og så skulle vi afsted lidt efter. Jeg var klar til at tage afsted med alle de der skulle samlet afsted fra hostellet, men fandt så ud af, at det ikke var dem jeg skulle med, da jeg jo havde booket turen gennem Bamba.

Så jeg fandt stedet hvor jeg skulle mødes med de der nu skulle med, og der sad kun én anden - Anja, som dog også var fra hotellet. Hun var 20, engelsk medicin studerende og fra London og rejste ligeledes alene i et par måneder. Hun var startet i Cancun og var på vej sydpå mod Costa Rica, hvor hun forinden skulle igennem El Salvador og Nicaragua. Så hun kunne fortælle mig lidt om Mexico og jeg om El Salvador.

Vi blev hentet af en pick-up truck og med den skulle også en israelsk computerteknologi 24-årig studerende fyr ved navn "Ajo" (eller noget lignende), og så et chilensk par som åbenbart bare var venner, men det fandt vi først ud af sent . Turen til Semuc Champey var lidt haard, da vi skulle staa op i pick-up trucken, og saa fordi vejen var meget bumpy saa man skulle holde godt fast. Men var selvfoelgelig en del af oplevelsen.

Da vi kom frem til stedet skulle vi hike i en times tid inden vi kom ned til de famoese aabne sted med vandloeb er stedet folk kender som "Semuc Champey". Det var den rene oase. Det laa midt i skoven og var adskillige smaa "pools" med det mest krystalklare vand. Vi skulle svoemme igennem hver af dem for saa at hoppe videre til den naeste indtil vi kom til vandfaldet. Vandet var koldt men foeltes utroligt friskt. Den sidste pool skulle vi rutsje ned af, hvilket var lidt skraemmende men ogsaa sjovt.

Efter Semuc Champey fik vi noget frokost - Anja (englaenderen) og jeg havde koebt en "lunchbox" paa hostellet, som bestod af en sandwich og en banan. Den spiste vi lige efter selvom vi skulle samlet op til et frokoststed, men vi var virkelig sultne. Da vi kom derop koebte jeg saa lige en sandwich mere. 

Efter frokost skulle vi ind i nogle grotter kaldet "Kan´ba caves", som laa i naerheden. Det var nogle grotter med vand, hvor vi skulle henholdsvis gaa, svoemme og klatre - med én haand. Grunden til dette var, at vi fik stukket et langt stearinlys i haanden som vi skulle gaa ind i grotten med, saa vi kunne se. Lidt skraemmende i starten, men en rigtig fed oplevelse. Det negative var, at man ikke vidste hvornaar der var klippesten under en naar man gik/svoemmede i vandet, og de kunne sagtens vaere temmelig skarpe. Derudover troede vi alle at vi var ved at vaere faerdige da der var gaaet ca. 45 minutter og man begyndte at fryse da vandet var koldt - men nej, vi skulle saamaend vende om og tilbage. Det var dog ikke helt samme vej tilbage, men var stadig en lidt for lang tur, specielt fordi der var alt for mange mennesker, hvilket var aarsag til meget ventetid derinde som gjorde en kold. 

Da vi kom ud var vi meget traette og skulle tilbage til vores frokoststed (Hostel El Portal), for at have en lille pause inden vi skulle lave noget der hedder "tubing". Det er hvor man sidder i en gummiring og flyder ned langs floden, ligesom riverrafting, bare noget farligere - og saa alligevel ikke, for der var naesten ingen sten eller nogen vandfald overhovedet (heldigvis), saa det var til at overskue at navigere uden om det der nu var. 10-15 minutter hvor vi mere eller mindre floed med stroemmen, passede mig godt da jeg var traet efter en lang dag med smaatoemmermaend. Da vi kom op igen gik vi over en bro som guiden havde fortalt om i starten af turen - at vi skulle hoppe ud fra den, og hvis vi ikke ville, blev vi skubbet.
Da vi kom derop, og jeg saa ned, var jeg og de fleste andre alt andet end med paa at hoppe, da vi var for traette. Der var ca. 8-10 meter ned og jeg var sikker paa at jeg ikke ville goere det - men fik alligevel en foelelse af at jeg var noedt til det. Den israelske fyr hoppede som den foerste med en anden israeler han havde moedt, derefter hoppede to mere og sidst en mand der ellers ikke havde vaeret frisk paa det ligesom mig. Saa jeg gjorde det selvfoelgelig ogsaa - og det var det vildeste! Har aldrig vaeret saa glad for at springe fra hoejder, og har kun sprunget fra 5-meter vippen i svoemmehallen et par gange for laenge siden. Saa de 8-10 meter var virkelig vilde, baade fordi det var ned i en flod og saa fordi du kunne naa at taenke dig om paa vej ned. Fed maade at afslutte dagen paa og saa stod den ellers bare paa afslapning og pakning paa hostellet.

Moedte baade nogle tyskere (en pige, hendes soester og hendes mor) som jeg snakkede lidt med, og saa et hollandsk ungt par, alle nogen jeg tilfaeldigvis kom til at se mere til et par dage senere, om soendagen i Tikal.

Hjemme paa hostellet fik jeg noget mad og ellers et par Gallo og snakkede lidt med to israelske piger foerst, som var nogle soede men lidt pudsige typer, og siden nogle Irere som var virkelig cool og fede at snakke med. Vi snakkede lidt om skolesystemerne i Irland og Danmark fordi den ene var skolelaerer, og hun synes at det danske skolesystem loed helt fantastisk - ikke mindst fordi det var gratis at studere paa uni. Derudover ville hun gerne have at de irske skoleboern skulle laere deres oprindelige sprog, som er meget anderledes end noget andet - og sproget lyder ikke blot maerkeligt, de ting man siger er ligesom alt sammen en slags "hellige" vendinger. De synes at jeg skulle komme derover og blive laerer naar jeg var faerdig med studiet, og roste desuden mit engelske. De blev ogsaa positivt overraskede over at jeg kunne rejse paa egen haand naar jeg kun var 21 aar. Man moeder heller ikke mange som foerst skal til at studere nu - enten er de igang eller faerdige - og typisk minimum 21-22 aar og opefter, med flest i midten af tyverne. 
Jeg gik tidligt i seng da det havde vaeret en lang dag, og saa skulle jeg vaere klar til en 8 timers bumpy shuttle tur dagen efter hvor turen gik videre mod oeen Flores og de maegtige Tikal ruiner.

Lanquin & Zephyr Lodge

Stod op lidt over 6 da jeg ville være klar til at modtage mit vasketøj i receptionen. Havde afleveret det to dage forinden og havde spurgt efter det onsdag aften. De vidste intet da det var en anden gut jeg havde givet det til, men han sagde så at det ville komme ved 7 tiden. Det blev derfor en lidt travl morgen hvor jeg spiste hurtig morgenmad, fik mit vasketøj som skulle pakkes, og så blev jeg hentet som den første - overraskende nok 15 minutter før tid.

I bussen snakkede jeg lidt med 2 franskmænd og en amerikaner som boede i Panajacel. De arbejdede der alle sammen med noget lidt forskelligt. Franskmændene var der da de studerede IB og derfor havde deres årlige internship, hvor de hvert år kunne vælge hvor de ville hen og arbejde - lød mega fedt.

De sidste 30-40 minutter af den 7 timer lange tur, var på en meget bumpy og smal vej som førte ned til Lanquin.

Da vi kom frem blev vi modtaget af en englænder, der forklarede os om hotellets regler, om barens happy hour og at vi først skulle betale for alt når vi forlod hotellet.
Hotellet lå i bjergene med den vildeste udsigt! Uanset hvor du kiggede hen var der bjerge og selv fra hostellets bade var der et hul i væggen som gav dig samme syn. Hostellet havde fælles bade og toiletter og så boede de fleste i dorms. Jeg boede i et 10-mands dorm med 7 andre - tre tyskere og resten englændere. Jeg snakkede ret godt med en gut fra Manchester ved navn Ross, som virkede til at være lidt af en "smart" fyr men var super flink. Tyskerne var også cool nok.

Jeg startede ud med at gå ned til byen efter en lås til mit skab - en fyr dernede tilbød mig hans "ekstra" lås efter at have spurgt ham hvor jeg kunne købe dem. Skulle betale 100Q for den hvilket var lidt dyrt men det var en god lås og orkede ikke til at finde en butik da jeg var temmelig sulten.
Da jeg kom tilbage til mit hostel var folk gået i gang med at spise inden "festen" begyndte. Jeg gad ikke at stresse, så tog et bad og bestilte noget at spise - karry kylling, som var virkelig godt og som mættende. Satte mig ved et bord hvor der sad to amerikanske piger på 25 og 23, som begge rejste alene og arbejdede på et andet Hostel i Lanquin hvor de havde mødt hinanden. Den ene havde være der i 3 måneder og den anden i 3 uger. Den 25-årige var skolelærer og den 23-årige var i gang med et eller andet menneskerettighedsstudie. Fik også snakket med en tysker ved navn Anja som rejste med 2 andre og de var på vej syd på mod Antigua - og var derfor lige kommet fra Flores som jeg er på vej mod. De fleste kom enten fra Antigua eller Flores og var derfor på vej mod nord eller syd.
Vi spillede klodsmajor med nogle store "minimurstensagtige" sten, hvor der stod en konsekvens på hver af dem.
Så lavede vi en "flip-the-cup" turnering som mit hold vandt og derfor fik vi tequilashots.
Havde egentlig planlagt at tage en rolig aften inden jeg skulle op til Semuc Champey og Kan'ba Caves, men det det blev spoleret af den gode stemning og musik, og efter adskillelige Gallo's (den lokale øl), en Cuba Libre og nogle tequilas faldt jeg om i min seng

Lago Atitlan

Lago de Atitlan
Skulle op klokken 5.00 da bussen kom og hentede mig omkring 5.30. Lavede noget hurtig morgenmad og så kom bussen først lidt senere da mit hostel var et af de sidste den skulle forbi.
I bussen sad ikke mange unge, blot et japansk kærestepar og så kom der to andre. men de skulle blot transporteres til Panajacel (en af mange byer omkring den kæmpe sø) for at overnatte der.

Turen var lidt hård det var om morgenen, men udsigten da vi nærmede os Atitlan overskyggede dette fuldstændig. Fra byen Panajacel, som vi sejlede fra, kunne man se 6 vulkaner! De tre der lå tæt på søen: Cerro de Oro (1892m), Volcan Toliman (3158m) og den mægtige Volcan Atitlan (3537m) og så de tre der var tættere på Antigua:  Fuego, Acatenango og Aqua.
Kun tre ud af Guatemalas 33 vulkaner er aktive: Fuego, Pacaya og en sidste jeg ikke husker navnet på.
Lago de Atitlan var imponerende stor, og specielt i forhold til at den ligger i et vulkankrater, lige som Lago Quetzalpeque i El Salvador. Den er opstået af et ordentligt regnskyld blandet med lavaen fra et vulkanudbrud og søen er over 300m dyb.

Med på selve turen var (desværre) kun et "ældre" schweizisk ægtepar, og så det andet kærestepar som var japansk. Snakkede godt med japanerne selvom det var svært at kommunikere. Deres engelsk var begrænset og det samme med mit spanske - som de havde lært efter at have boet i Mexico i et år, hvor fyren har åbnet en japansk restaurant.

Vi gjorde et hurtigt holdt i Panajacel hvor vi lige kunne nå at få morgenmad inden vi skulle ned og have båden fra Panajacel til San Juan La Laguna.

San Juan La Laguna var en meget fredfyldt og afslappende by at gå rundt I sammenlignet med mange andre byer.
Der var malerier på væggene, mange af symbolsk mayansk betydning og en mur hvori mayaernes kalender var indhugget. Vi kiggede ind til et lille imponerende og farvefyldt malerværksted som samtidig var stedet hvor kunstneren/ejeren havde alle malerierne hængende. Han arbejdede frivilligt med børn som kunne komme og male. Der lå en masse små - farverige og de fleste abstrakte - malerier på et bord, malet af børn i alderen 8-12 år. Det var virkelig nogle flotte malerier i forhold til hvor gamle børnene var. Hans egne malerier var storslåede, meget forskellige typer men alle smukke på deres egen måde.

Byen var - som flere af byerne omkring søen - meget stejl, da den lå op af et bjerg, så man fik pusten af at gå rundt. Vi besøgte et "tøjværksted" hvor vi så hvordan de lokale strikkede alt muligt forskelligt, og så processen helt fra de havde plukket bomuldsfrøene/blomsterne til de spindende garn ud af det. Lige inden vi kom ind så vi desuden bomuldstræet - meget fascinerende.
Man skulle åbenbart være hurtig hvis man skulle købe noget, hvilket irriterede mig lidt, men kunne godt forstå det på vejen hjem, da vi skulle nå mange steder hen inden det blev aften. 

Efter at have købt et flot maleri var det tid til at tage videre til San Pedro La Laguna, hvor vi skulle ind på en god café og høre lidt om kaffe og kakao. Jeg bestilte en iskaffe da det var meget varmt og så en gulerodskage til.

Efter dette var der ikke så meget tid til at gå rundt i byen inden vi skulle videre til Santiago Atitlan som var den største af byerne omkring søen. Som det første kørte vi med tuctuc til et udsigtspunkt med et fantastisk view ud over søen, vulkanerne og byen. Havde kørt med tuctuc én gang på Roatan, men det er nu et sjovt lille køretøj.
Herefter kørte vi hen til en stor, 440 år gammel katolsk katedral. Lige uden for katedralen så vi en dame med en speciel type hovedbeklædning. Det var et aflangt smalt stykke stof som var viklet rundt om hovedet - men viklet lige rundt, og ikke som en turban. Vi fik. hende til at vise os processen hvilket var ret vildt og tog et omkring et halvt minut.
Katedralen var flot, men fik desværre ikke hørt så meget efter guiden da jeg var mega sulten, hvilket japanerne også var. Efter katedralen fik vi valget mellem at spise eller gå rundt i byen - det var ret nemt. Så jeg tog med japanerparret op på en restaurant, som var lidt dyrere men ikke i forhold til hvad man fik for pengene. Jeg fik Filet Mignon med svampesovs for 60Q (50 kr.) og det var utroligt lækkert og så blev jeg endda mæt.

Efter maden kunne vi gå lidt rundt i byen og kigge på de boder der nu var rundt omkring og så skulle vi ellers tilbage til Panajacel hvor vi gjorde et hurtigt stop inden vi skulle hjem til hostellet i Antigua, hvor jeg havde min sidste aften inden jeg skulle videre til Lanquin.
Nåede lige at købe lidt til min 7-timers shuttletur, hæve penge, også tog jeg ned til Parque Central for at spise en sidste gang på det hyggelige og altid fredfyldte café El Portal. Det eneste minus var, at de små gadebørn gik helt op i hovedet på en og tiggede om penge.
Ville have været på netcaféen efter, men den havde lukket tidligt pga "Feria" som startede i dag (torsdag). Det er det årlige karneval som Jeg også så optakten til  om tirsdagen. 

Gik i stedet en tur over til en af de lange rækker af boder som står i kanten af Parque Central, udelukkende med bøger og få cder. Mens jeg stod og kiggede startede nogen fyrværkeri lige ved siden af boderne - det var små batterier af 15 sek varighed, men mange.
Inden jeg tog tilbage til mit hostel snakkede jeg lidt mig en lokal som havde ferie lige nu, men boede og arbejdede i Antigua. Han ville gerne lære engelsk, så vi aftalte at vi skulle lære af hinanden - blev dog kun den aften da jeg jo skulle videre.

Kaffeplantage og planlægning

I dag (tirsdag) var dagen hvor jeg egentlig havde en aftale med min gode ven William om at han skulle vise mig rundt i Guatemala city - men han havde ikke svaret mig i gaar. Det gjorde mig egentlig ikke saa meget, da jeg synes det var lidt boevlet at skulle tage ind til Guatemala City og tilbage igen samme dag - og gad ikke at blive der, som han ellers tilboed. Saa i stedet overvejede jeg mine muligheder og besluttede mig for at jeg i hvert fald ville se Lago Atitlan inden jeg tog videre fra Antigua. Jeg havde allerede faaet en bekraeftigelsesmail fra Bamba Experience med hensyn til min bus fra Antigua til Lanquin i morgen, da jeg havde sagt god for en bestemt plan af hvornaar jeg skulle videre - men havde bare misforstaaet dem. Det var heldigvis ikke noget problem at faa lavet om. Saa nu tager jeg foerst fra Antigua paa torsdag i stedet for i morgen (onsdag).

Det var nemlig lidt svaert at tage til Lago Atitlan i dag uden at skulle bo derude, og jeg skulle under alle omstaendigheder tilbage hertil igen. Saa fik koebt en ekstra nat paa hotellet, bookede et hostel i Lanquin som jeg havde faaet anbefalet af William og flere (Zephyr Lodge), og saa tog jeg over til et af mange steder hvor de solgte guidede ture, og snakkede med en utrolig hjaelpsom dame, der snakkede godt engelsk. Jeg koebte en guidet tur til Lago Atitlan i morgen som varer fra 5.30am til ca. 16.30pm. Derudover bestilte jeg en guidet tur fra klokken 1 i dag, til en kaffeplantage lige uden for antigua, da jeg bare gerne ville se et eller andet, og saa fordi jeg elsker kaffe - som jeg har drukket siden boernehaven.

Inden turen kiggede jeg mig lidt omkring i Antigua - havde ca. et par timer at tage af. Jeg saa Iglesia La Merced, en stor og meget imponerende kirke, med en meget fredfyldt stemning. Da jeg traadte ind i den begyndte jeg at foele mig meget mere afslappet, blandt andet paa grund af noget behageligt musik.
Jeg gik videre til Antiguas "triumfbue" (mit coverbillede paa facebook), og saa gik jeg ned til Parque Central hvor jeg maatte have noget at spise inden turen.

Vi blev samlet op 1.20 lige ved Capuchinas, en anden af byens overvaeldende store kirker, i en sjov aaben "lastvognsbus", der tog os ind til Filadelfia - som var navnet paa selskabet, der aabenbart baade tilboed zipline, paintball og en masse andet. Vi var kun tre der skulle paa kaffeplantage turen; en canadier, koreansk amerikaner og mig. Det var aabenbart ikke hoestsaeson, som kun var fra november til april, og arbejderne havde arbejdet i gaar, saa de stod i massevis og ventede paa at faa udbetalt deres loen. De blev betalt efter hvor mange boenner de naaede at plukke per dag. Loennen var udemaerket sammenlignet med de loenninger jeg hoerte om i Honduras, omkring 600 dollars for en maaned var der nogen der tjente, hvilket er rimelig godt herovre.

Det var sjovt at hoere om processen helt fra de saar kaffeboennerne til de dyrker dem og pakker dem, selvom der ikke var nogle der arbejdede i dag. Det tager aabenbart 6 et halvt aar foer boennerne er helt klar til at blive plukket, og det bliver de saa gjort med haanden i modsaetning til i Brasilien hvor de bruger maskiner. Dette er ikke ligesaa godt, da man dermed ikke faar sorteret boennerne - her plukkede de kun en ud af 4 forskellige typer boenner. Af en type boenner er der saa en masse variationer yderligere, hvoraf de havde to.
Turen sluttede af med at vi fik en god kop kaffe og kunne faa lov til at koebe noget med hjem hvis vi havde lyst.

Noed herefter en muffin og en god kop guatemalansk te paa mit "stamsted" lige ved siden af hvor jeg sad og skrev meget af dette indlæg.

Tilbage på hotellet fik jeg snakket lidt med en japaner som snakkede utroligt meget og hurtigt og hver 5 sekund sagde han "you know.,". Men super flink fyr. Han havde arbejde 6 år i Japan og et år i Canada for at spare sammen til sin rejse. Han har så rejst i ca. 3 måneder rundt omkring i Centralamerika og skal snart tilbage til Japan.

Antigua y Pacaya Vulcan

Om soendagen var det tid til at tage til Antigua - igen, men denne gang for at bo. Lidt aandsvagt at tage saadan frem og tilbage men selskabet Bamba Experience er lidt forvirrende at snakke med, og nu havde jeg bestilt en shuttlebus til mandag morgen. Jeg kunne dog foerst komme med den kl. 11, men det var okay, saa kunne jeg slappe lidt af i deres stue, hvor de havde nogle laekre sofaer og saa en computer.
Jeg foelte mig meget traet da jeg vaagnede og efter at have ventet lidt paa bussen begyndte jeg at foele mig en smule sloej. Bussen skulle have hentet mig klokken 11, og da klokken var 11.15 bad jeg en fyr i receptionen om at ringe til busselskabet - men manden sagde at han ikke vidste noget om det. Kort efter ringede Bamba saa for at snakke med mig, og sagde at de var forsinkede da de skulle hente nogle andre. Da de saa endelig kom 11.50, var der én anden person med bussen, saa undrede mig lidt over deres undskyldning.
Da jeg kom frem til hotellet havde jeg virkelig bare brug for at slappe af. Havde aftalt med William at moedes ved mit hotel naar jeg var fremme, da han ville vise mig byen, men skulle lige checke ind, se stedet og saadan hvilket ogsaa var fint nok med ham. Hotellet havde min bror fundet til mig, da jeg bare skulle finde et hurtigt efter jeg var kommet til Guatemala - meget billigt i forhold til stedet i sig selv og ogsaa beliggenheden. Betalte 10 dollars per nat, og hotellet havde en laekker have, en stor stue med en gammel computer (men wi-fi), og saa var der morgenmad og toejvask. Super laekkert.
Vi gik ind til “centrum” af denne lille by med ca. 35.000 indbyggere, hvor Parque Central laa, en rigtig flot park/plads som var omgivet af butikker og restauranter. Lige ved siden af hvor jeg sidder og skriver dette. Vi gik ind i flere af hotellerne som var meget forskellige, nogle lidt fancy og nogle lidt mere uhyggelige, og der var flere steder hvor der laa en slags gennemgang, som et slags udendoers center/galleri med butikker og hoteller. Kunne allerede virkelig godt lide stedet, ogsaa fordi den havde alle typer af mennesker, ikke kun fordi der var masser af turister, men disse er ogsaa meget forskellige, og der er bare en speciel stemning i byen. Turister kommer ikke hertil af samme aarsag som stoerre byer, men mest fordi den har en masse sprogskoler pg saa har det faaet en masse turister (primaert amerikanere) til at arbejde paa forskellige hoteller og tourinformations steder som byen er fyldt af.
Vi saa et stort marked og saa gik vi ind af en lille side vej paa markedspladsen hvor der var et autentisk lille sted, slags cafeterie, hvor vi fik et laekkert maaltid som var typisk Guatemaltetisk. Det var en laekker suppe, med ris, kylling, en kartoffel og en groentsag jeg ikke kan huske hvad hedder. Utroligt laekkert og billigt, kostede os 15Q, og William fortalte at de et andet sted servede det samme, men for 75Q.
Han proevede at laere mig spanske ord og vi snakkede lidt om sprog, jeg laerte ham nogle danske og tyske udtryk og saadan, meget sjovt og fedt at laere lidt paa den maade, selvom vi mest snakker engelsk.
Vi saa en stor butik hvor de havde masker haengende paa vaeggen, og saa viste han mig en terasse med en café, hvor der var en fantastisk udsigt til to vulkaner - Aqua og Fuego.
Vi tog hen til et hostel hvor William havde nogle gode (primaert amerikanske) venner, hvor vi fik en enkelt oel, og saa skulle han hjem til Guatemala og jeg ville ogsaa bare hjem til hotellet og slappe af. Fandt et supermarked hvor jeg lige akkurat naede ind for at handle ind til morgenmad inden de lukkede. Jeg havde bestilt en trekkingtur til Pacaya om mandagen, hvor jeg ville blive samlet op af en shuttlebus klokken 6 om morgenen, saa kunne ikke naa morgenmaden paa hotellet. Paa vej tilbage koebte jeg to …... de pollo til aftensmad, en dame der kom gaende forbi med dem, det var en billig loesning til aftensmad og det meste havde lukket, saa det var fint og smagte udmaerket.
Mandag morgen stod jeg op klokken  5.15 for at goere mig klar til trekkingturen. Shuttlebussen ville hente mig omkring klokken 6. Havde koebt ind til morgenmad dagen foer, noget toastbroed, skinkepaalaeg, tomat og avokado (som er noget de dyrker og spiser meget herovre). Bussen var der lidt over 6 og i den sad allerede nogle stykker, og siden blev den fyldt saa vi var omkring 15 personer.
Fandt hurtigt ud af at tre af dem var danskere, og der var saamaend ogsaa en fjerde, som sad naesten ved siden af mig. Ret sjovt og snakkede selvfoelgelig en del med dem paa turen. Rart nok at snakke lidt dansk igen. De 3 var rejsende sammen og forlod Guatemala i nat (natten til tirsdag) - et kaerestepar og en anden mand der var med dem. De var fra slagelse og en af dem studerede jura i Koebenhavn, en anden var gymnasielaerer. Den fjerde var en pige fra Aarhus,.som rejste alene. Hun var taget fra Danmark og til Guatemala om Loerdagen og havde betalt for at bo 5 uger i Antigua hos en familie. Hun var kommet hertil uden at kunne et ord spansk og uden anden planlaegning end spanskundervisning i 3 ud af 5 uger og noget frivilligt arbejde de sidste to. I midten af mig og hende sad Alvaro, Thereses (den alene pige) kontaktperson og spansklaerer, en meget rar mand, som var virkelig fed at snakke med, da han vidste at jeg ikke var saa god til spansk, men godt ville laere det, saa han forstod naar jeg snakkede engelsk og svarede mig saa hele tiden tilbage paa spansk, og laerte mig nye ord.
Vi koerte op til ca. midten af vulkanen og skulle derfra gaa resten - ikke hele vejen til tops men taet paa. Det var ikke muligt at komme helt op til fods og saa var det vidst heller ikke helt ufarligt. Der var et utroligt landskab deroppe, fyldt med sorte lavasten overalt og saa med en fantastisk udsigt, baade over byen og nogle af de andre vulkaner. Sidst Pacaya havde vaeret i udbrud var i 2010, og det var aabenbart et saa voldsomt udbrud at den ikke havde vaeret aktiv siden da. Det er normalt at der er udbrud fra vulkanerne flere gange om ugen - dog mindre udbrud hvor man som regel ikke ser andet end roeg.
Vulkanens udbrud i 2010 havde aabenbart haft en kraft der svarede til 10.000 atombomber - ja, lyder usandsynligt, men vi snakkede om at det nok kommer an paa den maade de beregner det paa. Lavaen bliver ogsaa skudt flere kilometer op i luften, inden det meste kommer ned som aske. Ligesom askeskyen fra den islandske vulkan der stoppede flytrafikken til og fra Island, raekkede dette udbrud ogsaa ud over et kaempe omraade. Kun 1 person er doed af udbruddene der har vaeret, en journalist som fik en stor sten ned over sig. Saa det er ikke vulkanudbruddene der bekymrer befolkningen (naermere jordskaelv, som der vidst har vaeret nogle slemme af).
Paa vej op saa vi en bod hvor de solgte smykker hvor indgraveringen i dem var fra lavasten. Man stoettede et godt formaal ved at koebe det, det virkede mere unikt end andet man saa i markederne og saa havde de nogle meget fede armbaand - som jeg koebte et af. Indgraveret er en mayansk gud, lignende en drage og er guden for beskyttelse.
Paa vejen ned af vulkanen snakkede jeg en del med ham der var gymnasielaerer i Hasseris (tror jeg nok), han havde tilsyneladende studeret i 14 aar, han var sociologi uddannet, turisme uddannet og nu manglede han et spansk studie som han skulle bruge som sit andet fag som laerer. Loed meget spandende. Han havde aabenbart ogsaa vaeret til optagelsesproeve i idraet i Aalborg, men bestod ikke da han ikke rigtig duede til andet end boldsport - men mente at den i Aalborg er nemmere end i Odense, og oenskede mig held og lykke.
Da vi kom ned, saa vi hvor de tre danskere boede, og saa gik jeg og Therese ned til Parque Central og snakkede inden hun skulle til spanskundervisning.
Resten af dagen (fra klokken 1) gik med at slappe af, snakke med nogle mennesker paa hostellet, og saa.. ja, at skrive blog, inden jeg lavede noget aftensmad tilbage paa hostellet. Spiste frokost paa et rigtig laekkert og hyggeligt sted beliggende ud mod Parque Central, hvor tjeneren proever at laere mig lidt spansk.

Fik snakket lidt med en amerikansk pige fra Florida, som havde været mange af de steder som jeg skulle til i Mexico - dog ikke på denne tur. Hun havde boet i Xela/Quetzaltenango i to uger for at lære lidt spansk skulle bare bo her i to dage inden hun skulle hjem.

OBS: De få billeder her skyldes at jeg ikke kan lægge billeder op taget med mit (rigtige) kamera, da de fylder for meget.
For flere billeder, tjek Facebook!

Filadelfia cafeplantacion y planificacion

I dag (tirsdag) var dagen hvor jeg egentlig havde en aftale med min gode ven William om at han skulle vise mig rundt i Guatemala city - men han havde ikke svaret mig i gaar. Det gjorde mig egentlig ikke saa meget, da jeg synes det var lidt boevlet at skulle tage ind til Guatemala City og tilbage igen samme dag - og gad ikke at blive der, som han ellers tilboed. Saa i stedet overvejede jeg mine muligheder og besluttede mig for at jeg i hvert fald ville se Lago Atitlan inden jeg tog videre fra Antigua. Jeg havde allerede faaet en bekraeftigelsesmail fra Bamba Experience med hensyn til min bus fra Antigua til Lanquin i morgen, da jeg havde sagt god for en bestemt plan af hvornaar jeg skulle videre - men havde bare misforstaaet dem. Det var heldigvis ikke noget problem at faa lavet om. Saa nu tager jeg foerst fra Antigua paa torsdag i stedet for i morgen (onsdag).

Det var nemlig lidt svaert at tage til Lago Atitlan i dag uden at skulle bo derude, og jeg skulle under alle omstaendigheder tilbage hertil igen. Saa fik koebt en ekstra nat paa hotellet, bookede et hostel i Lanquin som jeg havde faaet anbefalet af William og flere (Zephyr Lodge), og saa tog jeg over til et af mange steder hvor de solgte guidede ture, og snakkede med en utrolig hjaelpsom dame, der snakkede godt engelsk. Jeg koebte en guidet tur til Lago Atitlan i morgen som varer fra 5.30am til ca. 16.30pm. Derudover bestilte jeg en guidet tur fra klokken 1 i dag, til en kaffeplantage lige uden for antigua, da jeg bare gerne ville se et eller andet, og saa fordi jeg elsker kaffe - som jeg har drukket siden boernehaven.

Inden turen kiggede jeg mig lidt omkring i Antigua - havde ca. et par timer at tage af. Jeg saa Iglesia La Merced, en stor og meget imponerende kirke, med en meget fredfyldt stemning. Da jeg traadte ind i den begyndte jeg at foele mig meget mere afslappet, blandt andet paa grund af noget behageligt musik.
Jeg gik videre til Antiguas "triumfbue" (mit coverbillede paa facebook), og saa gik jeg ned til Parque Central hvor jeg maatte have noget at spise inden turen.

Vi blev samlet op 1.20 lige ved Capuchinas, en anden af byens overvaeldende store kirker, i en sjov aaben "lastvognsbus", der tog os ind til Filadelfia - som var navnet paa selskabet, der aabenbart baade tilboed zipline, paintball og en masse andet. Vi var kun tre der skulle paa kaffeplantage turen; en canadier, koreansk amerikaner og mig. Det var aabenbart ikke hoestsaeson, som kun var fra november til april, og arbejderne havde arbejdet i gaar, saa de stod i massevis og ventede paa at faa udbetalt deres loen. De blev betalt efter hvor mange boenner de naaede at plukke per dag. Loennen var udemaerket sammenlignet med de loenninger jeg hoerte om i Honduras, omkring 600 dollars for en maaned var der nogen der tjente, hvilket er rimelig godt herovre.

Det var sjovt at hoere om processen helt fra de saar kaffeboennerne til de dyrker dem og pakker dem, selvom der ikke var nogle der arbejdede i dag. Det tager aabenbart 6 et halvt aar foer boennerne er helt klar til at blive plukket, og det bliver de saa gjort med haanden i modsaetning til i Brasilien hvor de bruger maskiner. Dette er ikke ligesaa godt, da man dermed ikke faar sorteret boennerne - her plukkede de kun en ud af 4 forskellige typer boenner. Af en type boenner er der saa en masse variationer yderligere, hvoraf de havde to.
Turen sluttede af med at vi fik en god kop kaffe og kunne faa lov til at koebe noget med hjem hvis vi havde lyst.

Noed herefter en muffin og en god kop guatemalansk te paa mit "stamsted" lige ved siden af hvor jeg sidder nu.

Antigua tour y Volcan Pacaya

Om soendagen var det tid til at tage til Antigua - igen, men denne gang for at bo. Lidt aandsvagt at tage saadan frem og tilbage men selskabet Bamba Experience er lidt forvirrende at snakke med, og nu havde jeg bestilt en shuttlebus til mandag morgen. Jeg kunne dog foerst komme med den kl. 11, men det var okay, saa kunne jeg slappe lidt af i deres stue, hvor de havde nogle laekre sofaer og saa en computer.

Jeg foelte mig meget traet da jeg vaagnede og efter at have ventet lidt paa bussen begyndte jeg at foele mig en smule sloej. Bussen skulle have hentet mig klokken 11, og da klokken var 11.15 bad jeg en fyr i receptionen om at ringe til busselskabet - men manden sagde at han ikke vidste noget om det. Kort efter ringede Bamba saa for at snakke med mig, og sagde at de var forsinkede da de skulle hente nogle andre. Da de saa endelig kom 11.50, var der én anden person med bussen, saa undrede mig lidt over deres undskyldning.

Da jeg kom frem til hotellet havde jeg virkelig bare brug for at slappe af. Havde aftalt med William at moedes ved mit hotel naar jeg var fremme, da han ville vise mig byen, men skulle lige checke ind, se stedet og saadan hvilket ogsaa var fint nok med ham. Hotellet havde min bror fundet til mig, da jeg bare skulle finde et hurtigt efter jeg var kommet til Guatemala - meget billigt i forhold til stedet i sig selv og ogsaa beliggenheden. Betalte 10 dollars per nat, og hotellet havde en laekker have, en stor stue med en gammel computer (men wi-fi), og saa var der morgenmad og toejvask. Super laekkert.

Vi gik ind til “centrum” af denne lille by med ca. 35.000 indbyggere, hvor Parque Central laa, en rigtig flot park/plads som var omgivet af butikker og restauranter. Lige ved siden af hvor jeg sidder og skriver dette. Vi gik ind i flere af hotellerne som var meget forskellige, nogle lidt fancy og nogle lidt mere uhyggelige, og der var flere steder hvor der laa en slags gennemgang, som et slags udendoers center/galleri med butikker og hoteller. Kunne allerede virkelig godt lide stedet, ogsaa fordi den havde alle typer af mennesker, ikke kun fordi der var masser af turister, men disse er ogsaa meget forskellige, og der er bare en speciel stemning i byen. Turister kommer ikke hertil af samme aarsag som stoerre byer, men mest fordi den har en masse sprogskoler pg saa har det faaet en masse turister (primaert amerikanere) til at arbejde paa forskellige hoteller og tourinformations steder som byen er fyldt af.

Vi saa et stort marked og saa gik vi ind af en lille side vej paa markedspladsen hvor der var et autentisk lille sted, slags cafeterie, hvor vi fik et laekkert maaltid som var typisk Guatemaltetisk. Det var en laekker suppe, med ris, kylling, en kartoffel og en groentsag jeg ikke kan huske hvad hedder. Utroligt laekkert og billigt, kostede os 15Q, og William fortalte at de et andet sted servede det samme, men for 75Q.

Han proevede at laere mig spanske ord og vi snakkede lidt om sprog, jeg laerte ham nogle danske og tyske udtryk og saadan, meget sjovt og fedt at laere lidt paa den maade, selvom vi mest snakker engelsk.

Vi saa en stor butik hvor de havde masker haengende paa vaeggen, og saa viste han mig en terasse med en café, hvor der var en fantastisk udsigt til to vulkaner - Aqua og Fuego.

Vi tog hen til et hostel hvor William havde nogle gode (primaert amerikanske) venner, hvor vi fik en enkelt oel, og saa skulle han hjem til Guatemala og jeg ville ogsaa bare hjem til hotellet og slappe af. Fandt et supermarked hvor jeg lige akkurat naede ind for at handle ind til morgenmad inden de lukkede. Jeg havde bestilt en trekkingtur til Pacaya om mandagen, hvor jeg ville blive samlet op af en shuttlebus klokken 6 om morgenen, saa kunne ikke naa morgenmaden paa hotellet. Paa vej tilbage koebte jeg to indbagte kartoffellignende til med kylling til aftensmad, af en dame der kom gaende forbi med dem, det var en billig loesning til aftensmad og det meste havde lukket, saa det var fint og smagte udmaerket.

Mandag morgen stod jeg op klokken  5.15 for at goere mig klar til trekkingturen. Shuttlebussen ville hente mig omkring klokken 6. Havde koebt ind til morgenmad dagen foer, noget toastbroed, skinkepaalaeg, tomat og avokado (som er noget de dyrker og spiser meget herovre). Bussen var der lidt over 6 og i den sad allerede nogle stykker, og siden blev den fyldt saa vi var omkring 15 personer. 

Fandt hurtigt ud af at tre af dem var danskere, og der var saamaend ogsaa en fjerde, som sad naesten ved siden af mig. Ret sjovt og snakkede selvfoelgelig en del med dem paa turen. Rart nok at snakke lidt dansk igen. De 3 var rejsende sammen og forlod Guatemala i nat (natten til tirsdag) - et kaerestepar og en anden mand der var med dem. De var fra slagelse og en af dem studerede jura i Koebenhavn, en anden var gymnasielaerer. Den fjerde var en pige fra Aarhus,.som rejste alene. Hun var taget fra Danmark og til Guatemala om Loerdagen og havde betalt for at bo 5 uger i Antigua hos en familie. Hun var kommet hertil uden at kunne et ord spansk og uden anden planlaegning end spanskundervisning i 3 ud af 5 uger og noget frivilligt arbejde de sidste to. I midten af mig og hende sad Alvaro, Thereses (den alene pige) kontaktperson og spansklaerer, en meget rar mand, som var virkelig fed at snakke med, da han vidste at jeg ikke var saa god til spansk, men godt ville laere det, saa han forstod naar jeg snakkede engelsk og svarede mig saa hele tiden tilbage paa spansk, og laerte mig nye ord.

Vi koerte op til ca. midten af vulkanen og skulle derfra gaa resten - ikke hele vejen til tops men taet paa. Det var ikke muligt at komme helt op til fods og saa var det vidst heller ikke helt ufarligt. Der var et utroligt landskab deroppe, fyldt med sorte lavasten overalt og saa med en fantastisk udsigt, baade over byen og nogle af de andre vulkaner. Sidst Pacaya havde vaeret i udbrud var i 2010, og det var aabenbart et saa voldsomt udbrud at den ikke havde vaeret aktiv siden da. Det er normalt at der er udbrud fra vulkanerne flere gange om ugen - dog mindre udbrud hvor man som regel ikke ser andet end roeg.

Vulkanens udbrud i 2010 havde aabenbart haft en kraft der svarede til 10.000 atombomber - ja, lyder usandsynligt, men vi snakkede om at det nok kommer an paa den maade de beregner det paa. Lavaen bliver ogsaa skudt flere kilometer op i luften, inden det meste kommer ned som aske. Ligesom askeskyen fra den islandske vulkan der stoppede flytrafikken til og fra Island, raekkede dette udbrud ogsaa ud over et kaempe omraade. Kun 1 person er doed af udbruddene der har vaeret, en journalist som fik en stor sten ned over sig. Saa det er ikke vulkanudbruddene der bekymrer befolkningen (naermere jordskaelv, som der vidst har vaeret nogle slemme af).

Paa vej op saa vi en bod hvor de solgte smykker hvor indgraveringen i dem var fra lavasten. Man stoettede et godt formaal ved at koebe det, det virkede mere unikt end andet man saa i markederne og saa havde de nogle meget fede armbaand - som jeg koebte et af. Indgraveret er en mayansk gud, lignende en drage og er guden for beskyttelse.

Paa vejen ned af vulkanen snakkede jeg en del med ham der var gymnasielaerer i Hasseris (tror jeg nok), han havde tilsyneladende studeret i 14 aar, han var sociologi uddannet, turisme uddannet og nu manglede han et spansk studie som han skulle bruge som sit andet fag som laerer. Loed meget spandende. Han havde aabenbart ogsaa vaeret til optagelsesproeve i idraet i Aalborg, men bestod ikke da han ikke rigtig duede til andet end boldsport - men mente at den i Aalborg er nemmere end i Odense, og oenskede mig held og lykke.

Da vi kom ned, saa vi hvor de tre danskere boede, og saa gik jeg og Therese ned til Parque Central og snakkede inden hun skulle til spanskundervisning. 

Resten af dagen (fra klokken 1) gik med at slappe af, snakke med nogle mennesker paa hostellet, og saa.. ja, at skrive blog, inden jeg lavede noget aftensmad tilbage paa hostellet. Spiste frokost paa et rigtig laekkert og hyggeligt sted beliggende ud mod Parque Central, hvor tjeneren proever at laere mig lidt spansk.

Guatemala City & Antigua barbecuefiesta

Ankom til Guatemala i fredags efter en 5 timers bustur med Ticabus. Jeg skulle op klokken 4.15 am da jeg skulle checke ind klokken 5.15 og derfor havde Florida bestilt De taxi til mig 5.00. Efter at have ringet til et par taxiselskaber og klokken efterhånden  blev 5.30 begyndte jeg at overveje at gå, ud efter en, men så kom Florida ned og undskyldte mange gange og kørte mig i en fart ind til bussen. Hun havde åbenbart taget nogle sovepiller.
Jeg nåede ind til bussen stadig i fin tid og så stod den ellers på en 5. timers meget kølig bustur - jeg havde taget lange bukser på, da jeg vandtæt det ville være lidt chilli. om morgenen og i bussen, men ligefrem koldt. Fandt ud af at vinduet i bussen var utæt så der drev luft lige ned på mig - ikke den mest behagelige tur men fint nok. Havde intet morgenmad fået, men vi gjorde et hurtigt stop hvor folk udenfor solgte de populære puspusas som faktisk var overraskende lækkert på det tidspunkt.
Denne gang var der andre turister med bussen, dog klart flest fra Centralamerika. Blandt andet to fra Holland, men kunne ikke overskue at snakke med nogen paa det tidspunkt fordi jeg var saa traet og proevede at sove trods kulden.
Efter den kolde fornøjelse holdt der en shuttlebus og samlede os op for 10 dollar - hvilket var utroligt dumt, da Jeg kunne have bestilt en shuttlebus gennem mit hostel, men havde jeg ikke lige tænkt over.
Jeg kom frem til mit hostel, som man ikke ligefrem kunne se hvor lå udefra, da det laa i en lejlighed.
Men jeg kom ind og så noget der umiddelbart lignede stedet hvor jeg kunne møde andre unge - der sad i hvert fald en flok amerikanere fra New York, som dog forlod stedet kort efter jeg var ankommet.
Efter at have ordnet hotelreservationen i Antigua til i gaar (Soendag) smuttede jeg ned for at hæve penge og få noget frokost. Klokken var 3pm og sidst jeg fik noget at spise var omkring kl.6am, kort efter bussen kørte.
Jeg fandt en café tæt på hotellet på en plads lige overfor banken, som lavede en god sandwich og en annanas smoothie. Saa efter at have haevet penge, hvilket jeg desvaerre gjorde inde i banken (tog utroligt lang tid) smuttede jeg derover.
Da jeg kom tilbage til hotellet mødte jeg en gut som præsenterede sig som William. Han arbejdede på mit hostel og efter 30 sekunder spurgte han om jeg ville med i byen da de var 4 stykker der tog ud. En spøjs og sjov mand som var meget interesseret i at vi turister havde det godt og gik op i at vi fik set byen og sådan - selvom der måske var lidt for meget festgut i ham.
Jeg mødte andre backpackere da jeg kom tilbage på Quetzalroo. En italiener/spanier fra Sicilien, en mexicaner/amerikaner fra Houston og to piger fra Baskerlandet (Spanien). Fyren fra Italien var temmelig god til engelsk (af italiener at være), da han havde boet i USA i et år, og var den jeg snakkede bedst med. Han havde desuden været i Danmark nogle gange da hans søster studerer der, og kunne sige faa ting paa dansk.
William inviterede os til en stor barbecuefest om loerdagen lige uden for antigua, hvilket loed ret fedt, og saa var det ret billigt at komme ind til.

Da vi skulle ud blev pigerne hjemme, da de var for trætte, så det var bare os 4. Vi tog ud og spiste sent hvilket passede mig godt da jeg havde fået sen frokost. William tog os med til et sted hvor de lavede crepes (både mad og søde), som smagte virkelig godt og til ingen penge - 35 kroner for en af de dyrere.
Efter maden tog William os med til et par forskellige barer i den gamle - men nu mere populære - gamle bydel, zona uno. Første sted var ret cool, Guatemalas eneste Irish bar, Reillys lidt specielt med et stor halvåbent lokale med slidte vægge og sådan. Der var ret godt gang i den de forskellige steder, vi fik danset en del og saadan. Barerne lukkede aabenbart allerede klokken 1, hvilket overraskede mig, men saadan var det aabenbart bare her.

Loerdag var dagen hvor vi skulle til Antigua - det var meningen at vi skulle hentes af en shuttlebus klokken 12 om formiddagen da festen var startet klokken 11, men den kom aldrig. Moedte en amerikaner paa hostellet som joinede os. Hun boede i Guatemala da hun studerede medicin og derfor var i praktik paa et hospital.
Vi tog en saakaldt "chickenbus" ind til Antigua, som koerte os derhen for 10 quetzales (ca. 9 kroner). De spiller musik i bussen og saa kommer der maend ind som vil saelge forskellige snacks til os - man faar det bare stukket i haanden og tror det er gratis, men saa finder man ud af at man skal betale. Kostede dog ingenting saa det var fint nok.

Bussen tog os til Antigua, som vi skulle gaa igennem da italieneren, mexicaneren og de to baskere (kan ikke huske navnene), skulle stille deres ting paa det hostel de skulle bo paa inden vi gik derover. Antigua virkede som en fedt og anderledes provins meget flad, med brostensveje og lave meget slidte huse. Der var et eller andet specielt over denne by virkede det som om, og jeg fhavde ogsaa hoert fra alle at dette var et sted man absolut skulle tage til. Der var nogle slidte gamle monumenter som var bevaret fra gammel tid, nogle kirker og saadan, men denne dag gik vi bare igennem saa saa ikke saa meget, men jeg kan fortaelle nu at det er et skoent sted!

Vi kom frem til deres hostel, men ejeren var selvfoelgelig til festen og derfor skulle vi vente paa ham. Lidt irriterende for mig og amerikaneren, da vi skulle tilbage til Guatemala City med den sidste bus som gik 6pm, og der var klokken 3. Men han kom, de fik checket ind, og saa skulle de lige ordne nogle ting, saa jeg, Muna (amerikaneren) og William tog over til festen i en shuttlebus, hvor vi moedte en kineser som umiddelbart virkede som en lidt overlegen type og til at vaere lidt for god til andre, men han var meget flink og var ogsaa paa egen haand saa han fulgtes med os.

Det var begyndt at smaaregne da vi kom til festen, men det virkede til at der var rimelig godt gang i den. Alt foregik heldigvis under telte, som der var nogle stykker af. I midten af det hele kunne man proeve bungeejump i den omvendte form, hvor man bliver spaendt fast med seler fra jorden og derefter bliver skudt afsted. Jeg ville gerne have proevet den, men det pissede ned kort efter vi var kommet, saa gad ikke at staa og fryse (efter at have set Muna efter hun havde proevet den). Festen var sjov nok, William kendte naesten alle der, saa man snakkede lidt med folk gennem ham.

Vi fik noget at spise, de havde baade laekre tortillawraps med kylling og saa grillede poelser og pulled pork som man fik i et laekkert poelsebroed hvor der var loeg, pickels og en speciel kaffebarbecuesovs til. Jeg skulle selvfoelgelig proeve lidt at hvert, og det var virkelig godt at faa en god hotdog igen.
Da klokken naermede sig 6 smuttede vi ud for at tage bussen, og efter vi havde sat os ind valgte vi at gaa ud igen for i stedet at tage en tuctuc, da vi skulle naa en anden bus paa den anden side af antigua 6.30 - og denne bus koerte foerst 6.30.

Vi tog ind til crepesstedet for at faa lidt mere at spise, hvilket var rigtig hyggeligt. Blev drillet med at jeg var ung og at Muna vidste at maends hjerner foerst er fuldt udviklede naar de er 25, ligesom deres kroppe.

William tog hjem til sig selv og Muna og jeg fulgtes tilbage til hostellet - hvilket var rimelig godt da jeg ikke kendte vejen, og hun havde boet her i 3 uger og havde vaeret her foer saa.

Guatemala City & Antigua

Guatemala City & Antigua

Ankom til Guatemala i fredags efter en 5 timers bustur med Ticabus. Jeg skulle op klokken 4.15 am da jeg skulle checke ind klokken 5.15 og derfor havde Florida bestilt De taxi til mig 5.00. Efter at have ringet til et par taxiselskaber og klokken efterhånden  blev 5.30 begyndte jeg at overveje at gå, ud efter en, men så kom Florida ned og undskyldte mange gange og kørte mig i en fart ind til bussen. Hun havde åbenbart taget nogle sovepiller.

Jeg nåede ind til bussen stadig i fin tid og så stod den ellers på en 5. timers meget kølig bustur - jeg havde taget lange bukser på, da jeg vandtæt det ville være lidt chilli. om morgenen og i bussen, men ligefrem koldt. Fandt ud af at vinduet i bussen var utæt så der drev luft lige ned på mig - ikke den mest behagelige tur men fint nok. Havde intet morgenmad fået, men vi gjorde et hurtigt stop hvor folk udenfor solgte de populære puspusas som faktisk var overraskende lækkert på det tidspunkt.

Denne gang var der andre turister med bussen, dog klart flest fra Centralamerika. Blandt andet to fra Holland, men kunne ikke overskue at snakke med nogen paa det tidspunkt fordi jeg var saa traet og proevede at sove trods kulden.

Efter den kolde fornøjelse holdt der en shuttlebus og samlede os op for 10 dollar - hvilket var utroligt dumt, da Jeg kunne have bestilt en shuttlebus gennem mit hostel, men havde jeg ikke lige tænkt over.

Jeg kom frem til mit hostel, som man ikke ligefrem kunne se hvor lå udefra, da det laa i en lejlighed.

Men jeg kom ind og så noget der umiddelbart lignede stedet hvor jeg kunne møde andre unge - der sad i hvert fald en flok amerikanere fra New York, som dog forlod stedet kort efter jeg var ankommet.

Efter at have ordnet hotelreservationen i Antigua til i gaar (Soendag) smuttede jeg ned for at hæve penge og få noget frokost. Klokken var 3pm og sidst jeg fik noget at spise var omkring kl.6am, kort efter bussen kørte.

Jeg fandt en café tæt på hotellet på en plads lige overfor banken, som lavede en god sandwich og en annanas smoothie. Saa efter at have haevet penge, hvilket jeg desvaerre gjorde inde i banken (tog utroligt lang tid) smuttede jeg derover.

Da jeg kom tilbage til hotellet mødte jeg en gut som præsenterede sig som William. Han arbejdede på mit hostel og efter 30 sekunder spurgte han om jeg ville med i byen da de var 4 stykker der tog ud. En spøjs og sjov mand som var meget interesseret i at vi turister havde det godt og gik op i at vi fik set byen og sådan - selvom der måske var lidt for meget festgut i ham.

Jeg mødte andre backpackere da jeg kom tilbage på Quetzalroo. En italiener/spanier fra Sicilien, en mexicaner/amerikaner fra Houston og to piger fra Baskerlandet (Spanien). Fyren fra Italien var temmelig god til engelsk (af italiener at være), da han havde boet i USA i et år, og var den jeg snakkede bedst med. Han havde desuden været i Danmark nogle gange da hans søster studerer der, og kunne sige faa ting paa dansk.

William inviterede os til en stor barbecuefest om loerdagen lige uden for antigua, hvilket loed ret fedt, og saa var det ret billigt at komme ind til.

Da vi skulle ud blev pigerne hjemme, da de var for trætte, så det var bare os 4. Vi tog ud og spiste sent hvilket passede mig godt da jeg havde fået sen frokost. William tog os med til et sted hvor de lavede crepes (både mad og søde), som smagte virkelig godt og til ingen penge - 35 kroner for en af de dyrere.

Efter maden tog William os med til et par forskellige barer i den gamle - men nu mere populære - gamle bydel, zona uno. Første sted var ret cool, Guatemalas eneste Irish bar, Reillys lidt specielt med et stor halvåbent lokale med slidte vægge og sådan. Der var ret godt gang i den de forskellige steder, vi fik danset en del og saadan. Barerne lukkede aabenbart allerede klokken 1, hvilket overraskede mig, men saadan var det aabenbart bare her.

Loerdag var dagen hvor vi skulle til Antigua - det var meningen at vi skulle hentes af en shuttlebus klokken 12 om formiddagen da festen var startet klokken 11, men den kom aldrig. Moedte en amerikaner paa hostellet som joinede os. Hun boede i Guatemala da hun studerede medicin og derfor var i praktik paa et hospital.

Vi tog en saakaldt "chickenbus" ind til Antigua, som koerte os derhen for 10 quetzales (ca. 9 kroner). De spiller musik i bussen og saa kommer der maend ind som vil saelge forskellige snacks til os - man faar det bare stukket i haanden og tror det er gratis, men saa finder man ud af at man skal betale. Kostede dog ingenting saa det var fint nok.

Bussen tog os til Antigua, som vi skulle gaa igennem da italieneren, mexicaneren og de to baskere (kan ikke huske navnene), skulle stille deres ting paa det hostel de skulle bo paa inden vi gik derover. Antigua virkede som en fedt og anderledes provins meget flad, med brostensveje og lave meget slidte huse. Der var et eller andet specielt over denne by virkede det som om, og jeg fhavde ogsaa hoert fra alle at dette var et sted man absolut skulle tage til. Der var nogle slidte gamle monumenter som var bevaret fra gammel tid, nogle kirker og saadan, men denne dag gik vi bare igennem saa saa ikke saa meget, men jeg kan fortaelle nu at det er et skoent sted!

Vi kom frem til deres hostel, men ejeren var selvfoelgelig til festen og derfor skulle vi vente paa ham. Lidt irriterende for mig og amerikaneren, da vi skulle tilbage til Guatemala City med den sidste bus som gik 6pm, og der var klokken 3. Men han kom, de fik checket ind, og saa skulle de lige ordne nogle ting, saa jeg, Muna (amerikaneren) og William tog over til festen i en shuttlebus, hvor vi moedte en kineser som umiddelbart virkede som en lidt overlegen type og til at vaere lidt for god til andre, men han var meget flink og var ogsaa paa egen haand saa han fulgtes med os.

Det var begyndt at smaaregne da vi kom til festen, men det virkede til at der var rimelig godt gang i den. Alt foregik heldigvis under telte, som der var nogle stykker af. I midten af det hele kunne man proeve bungeejump i den omvendte form, hvor man bliver spaendt fast med seler fra jorden og derefter bliver skudt afsted. Jeg ville gerne have proevet den, men det pissede ned kort efter vi var kommet, saa gad ikke at staa og fryse (efter at have set Muna efter hun havde proevet den). Festen var sjov nok, William kendte naesten alle der, saa man snakkede lidt med folk gennem ham.

Vi fik noget at spise, de havde baade laekre tortillawraps med kylling og saa grillede poelser og pulled pork som man fik i et laekkert poelsebroed hvor der var loeg, pickels og en speciel kaffebarbecuesovs til. Jeg skulle selvfoelgelig proeve lidt at hvert, og det var virkelig godt at faa en god hotdog igen. 
Da klokken naermede sig 6 smuttede vi ud for at tage bussen, og efter vi havde sat os ind valgte vi at gaa ud igen for i stedet at tage en tuctuc, da vi skulle naa en anden bus paa den anden side af antigua 6.30 - og denne bus koerte foerst 6.30.

Vi tog ind til crepesstedet for at faa lidt mere at spise, hvilket var rigtig hyggeligt. Blev drillet med at jeg var ung og at Muna vidste at maends hjerner foerst er fuldt udviklede naar de er 25, ligesom deres kroppe.

William tog hjem til sig selv og Muna og jeg fulgtes tilbage til hostellet - hvilket var rimelig godt da jeg ikke kendte vejen, og hun havde boet her i 3 uger og havde vaeret her foer saa.

På eventyr med Alfonso

Morgenmaden bestod af noget mere traditionelt mad i dag - en slags rulle lavet af noget der mindede om kartoffel, med kyllingefyld i midten - til det var stegt banan og en lille kage som hun sagde der var ost i (kunne ikke smages). Det smagte godt og altid lækkert med noget varm morgenmad.
Desværre var der ingen juice i dag, blot kaffe, men den er til gengæld også god så gjorde ikke så meget.

Klokken 8.30 tog vi afsted som aftalt og vi kørte afsted mod Santa Ana med det samme.
Han fortalte på vejen om de forskellige og at det var farligt for mig som turist at gå op ad en vulkan som El Boqueron. Han fortalte mig rigtig mange ting, som at man i centralamerika bruger majs til at producere tortilla. Af disse laver folk de velkendte og traditionelle Pupusa som typisk indeholder ost og bønner og herefter hvad man nu føler for - det kan være oksekød, chorizo etc. Han sagde at man også kan blande osten med noget de kalder Lorogo, hvilket han foretrak. I Venezuela, Colombia og Argentina  bruger de åbenbart hvede til at lave tortilla af, som de så laver deres Pupusas ud af, men som de kalder Areba. Majs er en beskyttet plante ligesom en del andre ting er herovre.

Da vi kom frem til Santa Ana så jeg en mere fredelig by hvor folk festede da de fejrede deres hellige måned som tilsyneladende var juli. Den store gotiske kirke var imponerende og man kunne tydeligt se at den var gotisk. når man så den forfra. Fra siden lignede det en anden kirke da den havde en kedelig brunrødlig farve i modsætning til den mere hvide forside.
Den lå foran en plads hvor der var en del liv pga. højtiden. Da vi kom ind sagde Alfonso at jeg skulle lægge mærke til de gotiske træk på søjlerne og i loftet. Vi gik med i enden af kirken hvor der sad en flok og bad. Han fortalte at byen Santa Ana var opkaldt efter den helgenen Ana som var mor til Maria og derfor var Ana "deres" helgen. San Salvadors helgen er Jesus og så er der byen San Vincente der giver sig selv og sådan er de fleste byer opkaldt efter en helgen - og nogle hoteller (San Mateo).

Da vi kom udenfor igen gik vi over til pladsen så jeg kunne få et ordentligt billede af kirken. Overfor pladsen lå et teater, Teatro de Santa Ana, som Alfonso sagde var italiensk og at der kom italienske operasangere og sang derinde. Da vi gik hen til den spurgte Alfonso om jeg ikke nok kunne få lov til at tage nogle billeder derinde selvom det kostede penge at komme ind. Det kunne jeg ikke, men jeg spurgte hvad det kostede, betalte dem 1,5 dollar og gik ind imens Alfonso ventede ude foran. Det første jeg kom ind til I teatret var blot en meget lille scene med en forhæng. Da jeg bevægede mig videre ind og op af nogle trapper så jeg et lokale med pæntklædte mennesker og nogle kamerafolk og det lignede at de skulle have eller havde haft en pressekonference. ude i midten var indgangene til selve salen og pludselig stod jeg helt alene i en kæmpe teatersal - det var ret flot og jeg gik efterfølgende op til øverste balkon for at se den derfra.

Da jeg kom ud derfra var Alfonso gået over på pladsen og han viste mig nogle skilte hvorpå der stod lidt om kirken og teatret. Jeg skimmede det og vendte om om mod noget som var en form for regeringsbygning. I hjørnet mellem teatret og regeringsbygningen lå et kasino og Alfonso fortalte at byen her var en af de lidt rigere. På vej tilbage over pladsen stoppede Alfonso op for at købe nogle nødder til os. Han lod mig smage dem som om jeg ikke havde vidste hvad det var - cashew og pistacie blev det. Han sagde at cashewnødder er meget dyrket i El Salvador men pistacienødden er mere udbredt i Guatemala hvor drengen der solgte os dem var fra - og man kunne tydeligt se hans begejstring for pistacienødden da han spiste dem, det var ret sjovt.

Inden vi kørte videre gav Alfonso mig noget der mindede om rød sodavand og sagde at det var vigtigt med sukker i varmen.

Da vi nærmede os Santa Ana fortalte Alfonso at beboerne ved søen var rige folk eller folk som havde en kaffeproduktion, så det hele var privat bortset fra 4 hoteller. Søen, som var et vulkankrater, var enorm, og meget flot. puh holdt ind et par steder hvor jeg kunne tage billeder af den inden vi kørte videre ned mod søen. Jeg troede egentlig bare at det var det men nej.
Da vi kom ned af mod søen så vi et sted hvor der var padi dykning. Vi kørte derind for at høre hvad det kostede og efter lidt tid blev vi taget i mod af en mand der snakkede engelsk, og han fortalte at det kostede 45 dollar per tank/dyk hvilket jeg syntes var lige i overkanten, selvom jeg ikke vidste hvad man kunne se dernede og tanken om at dykke i en 120 meter dyb vulkansø var ret blæret. Instruktøren på stedet var i mellemtiden inde i San Salvador og det var bedre hvis jeg kom fredag eller lørdag. Da han hørte at jeg forlod byen om fredagen tilbød han mig at kontakte instruktøren men jeg gad ikke at skulle vente, også for Alfonsos skyld, og jeg ville nok få muligheden igen i Mexico. Så vi gik i stedet ind på en café der lå ud til søen og fik en øl - han bestilte en Suprema og en Pilsener, men jeg skyndte mig at bede om Suprema. Åbenbart var det pilsener det de fleste unge drak.
Man kunne herfra se de tre vulkaner som lå omkring søen, ved siden af hinanden - Santa Ana, Izalco og Cerro Verde. Der lå ligeledes en lille ø i modsatte ende af søen, og man kunne sejle i både rundt om søen.
Han fortalte lidt om sit arbejde som tandlæge, hvordan han havde været rundt omkring i USA hvert år fordi der er blevet afholdt en årlig lægekongres et nyt sted hvert år. Han elskede desuden at rejse og havde familie der var flyttet til USA men også til Italien, Belgien og Holland. Han havde planer om at tage et halvt år rundt i Europa om ca. et år når udgifterne til huset og hans søns studie var betalt. Jeg sagde han skulle tage til Danmark og København hvilket han gerne skulle overveje.

Vi kørte videre til San Salvadors vulkan som tog ca. 30-40 minutter at komme op til. På vejen op ad vulkanen købte han nogle hindbær og brombær til os.
Da vi ikke kunne komme længere i bil skulle vi gå det sidste stykke op.

Det var en kort tur, men en hård fornøjelse for Alfonso som både har lidt mave men åbenbart var kommet galt afsted på motorcykel og slået sit knæ for en måneds tid siden.
Vulkanen var kæmpe og det var et fantastisk syn - der var grønt og frodigt overalt i den. I bunden af de ca. 1800m kunne man se et krater i midten af vulkanen som Alfonso fortalte var 5-10m dybt.
Efter at have været rundt til forskellige udsigtspunkter gik vi ned til bilen igen og kørte hjemad efter en lang og oplevelsesrig dag.

Da vi kom tilbage til hotellet gik jeg ind for at slappe lidt af og skrive på min blog. Men lidt efter bankede det på døren og det var en af de to unge amerikanere som spurgte om jeg var sulten, da  de havde lidt pizza tilbage som jeg kunne få og sagde jeg selvfølgelig ja tak til og gik ud og fik en lang snak med dem om hvordan USA var sammenlignet med Danmark, om at den ene af dem mente at USA meget langsomt udviklede sig til at være et nazistyre pga. the 1%, bankerne, som styrer landet.
Ganske hyggeligt og så skulle jeg også i seng

Zona Rosa & Estadio Cuscatlan

Ny dag, ny frugt - "Arrayon" var navnet. Den smagte også lidt specielt, en svag sødlig smag og en smule tør ligesom den fra i går.

Efter morgenmaden fik jeg mig en snak med en af de andre gæster på hotellet, en amerikansk kvinde som havde talt spansk til mig indtil nu, og som var af sted med sin mand som er fra San Salvador og sin søn og nevø for hvem det var første besøg i landet og byen. På trods af at de var i midt-slut 20'erne, så havde de aldrig været uden for USA før - ret tankevækkende når jeg altid mindst én gang årligt har været på ferie i udlandet.
Hun fortalte lidt om hvor de havde været og at de kørte rundt til de forskellige steder i bil, så de var ikke de rette at spørge til råds mht. busture rundt omkring i landet.
Hun virkede meget imponeret over at jeg turde gå ned til centrum på egen hånd i går, og jeg gav da også udtryk for at det ikke havde føltes helt trygt hele tiden.

Jeg havde fået tilsendt en prisliste over Nahuats ture (adventureselskab i El Salvador), og det virkede temmelig dyrt og overskueligt at vælge, da meget af det lød godt.
Så i stedet foreslog Florida mig at lade hendes mand lave en tur til mig i morgen (torsdag). Jeg skulle bare tænke over hvad jeg gerne ville se, og så ville vi snakke om det senere.

Jeg skulle til Zona Rosa I dag, primært for at købe busbillet til på fredag hvor jeg skal videre til Guatemala City. Zona Rosa ligger i den vestlige del af San Salvador, og er den lidt mere pæne del af byen.
Inden busbilletten skulle jeg dog løbe nogle andre ærinder først.

Museo Nacional de Antropologia David J. Guzman, opkaldt efter en forsker, arkæolog og museums kurator samt søn af en tidligere præsident af landet. Museet lå som det første på min vej ind til bydelen, og var derfor oplagt at besøge. Det lå lige overfor et stort kongrescenter, og i mellem dette og museet stod en statue af en berømt militær general fra Panama, Omar Torrijos Herrera, som fik forhandlet sig til Panamas suverænitet over Panamakanalen med præsident Carter i 1977, hvilket førte til fuld suverænitet ultimo december 1999.

Da jeg kom ind på museet måtte jeg af med 3 dollar, og kunne derefter vandre rundt og se hvad det var for et sted. Lige da jeg var kommet ind i det første lokale og prøvede at tyde nogle spanske beskrivelser af berømte personer, mødte jeg manden fra Palacio Nacional, som var meget interesseret i hvor jeg var fra og hvor længe jeg var i byen/landet.
Han sagde jeg skulle tjekke hans website ud, og jeg skrev den ned, men han havde kun tilbud om rundvisninger i centrum af byen, som jeg ikke regnede med at besøge igen. Hvis jeg skulle se mere i Salvador, skulle det helst være noget udenfor byen.
De fleste af Museets beskrivelser var på spansk, selvom de også havde en del på engelsk da jeg kom op på første sal. Det meste handlede om forhandlinger mellem mennesker lande i mellem i gennem historien, og om hvordan de i El Salvador havde en stor produktion af majs, bomuld, kaffe etc.
Der var en masse flotte fotografier fra rundt om i verden, dog flest fra latinamerika. Jeg var utroligt sulten mens jeg gik rundt på museet så prøvede at få det hurtigt overstået.

Jeg så et tysk par med deres børn derinde, hvoraf jeg snakkede lidt med manden efter besøget. Han kunne fortælle at de var herovre fordi de havde gang i en adoption, som gjorde at de skulle være her en måned. Han var ligeså imponeret over at høre at jeg var taget af sted på egen hånd og ønskede mig en god tur.

Herefter gik jeg videre op ad Boulevard de Hipodromus, som var hovedgaden i bydelen. Man begyndte lidt efter lidt at kunne fornemme at det var den noget finere bydel, og den var sket ikke som jeg havde forestillet mig - da jeg så stedet på kortet lignede det en park. Florida havde vist mig hvor i denne gade der lå en boghandel som solgte internationale bøger hvor jeg håbede på at finde en Lonely Planet. Jeg fandt det efter at være gået et stykke vej, det lå i noget der hed Centro Commercial Basileo. Man skulle op ad nogle trapper, hvor der så lå en café i forlængelse af boghandelen, en tøjbutik og en restaurant. Noget der desuden er værd at nævne er at der er utroligt mange vagter i byen. Ved næsten hver eneste forretning står en vagt med en M16 og 9mm pistol, og i hele landet skulle være hyret omkring 18.000 sikkerhedsvagter.

Inden jeg besøgte boghandelen, skulle jeg finde et andet sted hvor jeg kunne få syet mine bukser som lå tæt på - jeg spurgte en vagt der desværre ikke kunne hjælpe, men kort efter så jeg en gul tøjforretning der passede med Floridas beskrivelse.
Jeg viste dem bukserne og de tog glædeligt i mod dem - efter at have ventet i knap 10 minutter havde de sat en lap på bagsiden hvilket var super fint. 

Jeg fik mig noget at spise i caféen der lå sammen med boghandelen. Det blev en lækker sandwich, en sodavand, og en utroligt ringe kop kaffe.
Bookmarks (boghandelen) havde en masse Lonely Planet bøger, men desværre ikke den om Centralamerika - kun en fra år 2000 og der stod ca. 8-9 sider om hvert land. Det gad jeg ikke da jeg allerede havde den opdaterede version på telefonen. I stedet købte jeg bogen Private Games af Mark Sullivan, som omhandler OL i 2012.
Jeg købte derudover lidt lækker chokolade som de havde et fint udvalg af, og derefter skulle jeg over for at købe min billet.
Lige da jeg kom ud fra stedet så jeg et kæmpe Hilton hotel bag lige bag stedet, hvilet bekræftede mig i at det var en lidt rigere og dyrere bydel. Men det var også tydeligt at se.

Skulle hente min busbillet hos selskabet Tica bus, et af de andre store busselskaber, og det gik fint - viste min voucher, fik besked på at være der 5.15 am inden bussen kørte kl. 6.00 og så kunne jeg tage hjemad igen. Inden jeg skulle helt hjem havde jeg dog ét ærinde mere.

Estadio Cuscatlan lå lige bagved mit mall og derfor ikke langt fra hotellet. Da jeg havde fået lidt ondt i mine skinneben af at gå så meget valgte jeg at tage en taxi. Taxierne er til at forhandle med, da prisen aftales inden turen alt efter hvor lang turen er. Denne tur på ca 3 km blev 5 dollar.

Jeg spurgte taxichaufføren om det var rigtigt at Estadio Cuscatlan var Centralamerikas største stadion,hvortil han svarede at der var blevet bygget et større i Costa Rica

Estadio Cuscatlan var ret imponerende, ikke overvældende, men et stort og farverigt stadion hvor man tydeligt kunne se hvor de "normale" og fattigere fans sidder og så sponsorer og de der havde penge. Ikke mere end 1/4 af stadionet var med siddepladser - så forståeligt at der er plads til ca sidde 55.000 i forhold til størrelsen.

Jeg fik købt lidt ind til aftensmad igen og så stod den ellers bare på lidt tun og spegepølse - men i mens jeg var i færd med at lave maden gik strømmen efter der var startet et skybrud og et voldsomt tordenvejr.
Ikke super behageligt, når man er alene. Men jeg fandt min pandelampe og så var alt stort set godt igen