Morgenmaden bestod af noget mere traditionelt mad i dag - en slags rulle lavet af noget der mindede om kartoffel, med kyllingefyld i midten - til det var stegt banan og en lille kage som hun sagde der var ost i (kunne ikke smages). Det smagte godt og altid lækkert med noget varm morgenmad.
Desværre var der ingen juice i dag, blot kaffe, men den er til gengæld også god så gjorde ikke så meget.
Klokken 8.30 tog vi afsted som aftalt og vi kørte afsted mod Santa Ana med det samme.
Han fortalte på vejen om de forskellige og at det var farligt for mig som turist at gå op ad en vulkan som El Boqueron. Han fortalte mig rigtig mange ting, som at man i centralamerika bruger majs til at producere tortilla. Af disse laver folk de velkendte og traditionelle Pupusa som typisk indeholder ost og bønner og herefter hvad man nu føler for - det kan være oksekød, chorizo etc. Han sagde at man også kan blande osten med noget de kalder Lorogo, hvilket han foretrak. I Venezuela, Colombia og Argentina bruger de åbenbart hvede til at lave tortilla af, som de så laver deres Pupusas ud af, men som de kalder Areba. Majs er en beskyttet plante ligesom en del andre ting er herovre.
Da vi kom frem til Santa Ana så jeg en mere fredelig by hvor folk festede da de fejrede deres hellige måned som tilsyneladende var juli. Den store gotiske kirke var imponerende og man kunne tydeligt se at den var gotisk. når man så den forfra. Fra siden lignede det en anden kirke da den havde en kedelig brunrødlig farve i modsætning til den mere hvide forside.
Den lå foran en plads hvor der var en del liv pga. højtiden. Da vi kom ind sagde Alfonso at jeg skulle lægge mærke til de gotiske træk på søjlerne og i loftet. Vi gik med i enden af kirken hvor der sad en flok og bad. Han fortalte at byen Santa Ana var opkaldt efter den helgenen Ana som var mor til Maria og derfor var Ana "deres" helgen. San Salvadors helgen er Jesus og så er der byen San Vincente der giver sig selv og sådan er de fleste byer opkaldt efter en helgen - og nogle hoteller (San Mateo).
Da vi kom udenfor igen gik vi over til pladsen så jeg kunne få et ordentligt billede af kirken. Overfor pladsen lå et teater, Teatro de Santa Ana, som Alfonso sagde var italiensk og at der kom italienske operasangere og sang derinde. Da vi gik hen til den spurgte Alfonso om jeg ikke nok kunne få lov til at tage nogle billeder derinde selvom det kostede penge at komme ind. Det kunne jeg ikke, men jeg spurgte hvad det kostede, betalte dem 1,5 dollar og gik ind imens Alfonso ventede ude foran. Det første jeg kom ind til I teatret var blot en meget lille scene med en forhæng. Da jeg bevægede mig videre ind og op af nogle trapper så jeg et lokale med pæntklædte mennesker og nogle kamerafolk og det lignede at de skulle have eller havde haft en pressekonference. ude i midten var indgangene til selve salen og pludselig stod jeg helt alene i en kæmpe teatersal - det var ret flot og jeg gik efterfølgende op til øverste balkon for at se den derfra.
Da jeg kom ud derfra var Alfonso gået over på pladsen og han viste mig nogle skilte hvorpå der stod lidt om kirken og teatret. Jeg skimmede det og vendte om om mod noget som var en form for regeringsbygning. I hjørnet mellem teatret og regeringsbygningen lå et kasino og Alfonso fortalte at byen her var en af de lidt rigere. På vej tilbage over pladsen stoppede Alfonso op for at købe nogle nødder til os. Han lod mig smage dem som om jeg ikke havde vidste hvad det var - cashew og pistacie blev det. Han sagde at cashewnødder er meget dyrket i El Salvador men pistacienødden er mere udbredt i Guatemala hvor drengen der solgte os dem var fra - og man kunne tydeligt se hans begejstring for pistacienødden da han spiste dem, det var ret sjovt.
Inden vi kørte videre gav Alfonso mig noget der mindede om rød sodavand og sagde at det var vigtigt med sukker i varmen.
Da vi nærmede os Santa Ana fortalte Alfonso at beboerne ved søen var rige folk eller folk som havde en kaffeproduktion, så det hele var privat bortset fra 4 hoteller. Søen, som var et vulkankrater, var enorm, og meget flot. puh holdt ind et par steder hvor jeg kunne tage billeder af den inden vi kørte videre ned mod søen. Jeg troede egentlig bare at det var det men nej.
Da vi kom ned af mod søen så vi et sted hvor der var padi dykning. Vi kørte derind for at høre hvad det kostede og efter lidt tid blev vi taget i mod af en mand der snakkede engelsk, og han fortalte at det kostede 45 dollar per tank/dyk hvilket jeg syntes var lige i overkanten, selvom jeg ikke vidste hvad man kunne se dernede og tanken om at dykke i en 120 meter dyb vulkansø var ret blæret. Instruktøren på stedet var i mellemtiden inde i San Salvador og det var bedre hvis jeg kom fredag eller lørdag. Da han hørte at jeg forlod byen om fredagen tilbød han mig at kontakte instruktøren men jeg gad ikke at skulle vente, også for Alfonsos skyld, og jeg ville nok få muligheden igen i Mexico. Så vi gik i stedet ind på en café der lå ud til søen og fik en øl - han bestilte en Suprema og en Pilsener, men jeg skyndte mig at bede om Suprema. Åbenbart var det pilsener det de fleste unge drak.
Man kunne herfra se de tre vulkaner som lå omkring søen, ved siden af hinanden - Santa Ana, Izalco og Cerro Verde. Der lå ligeledes en lille ø i modsatte ende af søen, og man kunne sejle i både rundt om søen.
Han fortalte lidt om sit arbejde som tandlæge, hvordan han havde været rundt omkring i USA hvert år fordi der er blevet afholdt en årlig lægekongres et nyt sted hvert år. Han elskede desuden at rejse og havde familie der var flyttet til USA men også til Italien, Belgien og Holland. Han havde planer om at tage et halvt år rundt i Europa om ca. et år når udgifterne til huset og hans søns studie var betalt. Jeg sagde han skulle tage til Danmark og København hvilket han gerne skulle overveje.
Vi kørte videre til San Salvadors vulkan som tog ca. 30-40 minutter at komme op til. På vejen op ad vulkanen købte han nogle hindbær og brombær til os.
Da vi ikke kunne komme længere i bil skulle vi gå det sidste stykke op.
Det var en kort tur, men en hård fornøjelse for Alfonso som både har lidt mave men åbenbart var kommet galt afsted på motorcykel og slået sit knæ for en måneds tid siden.
Vulkanen var kæmpe og det var et fantastisk syn - der var grønt og frodigt overalt i den. I bunden af de ca. 1800m kunne man se et krater i midten af vulkanen som Alfonso fortalte var 5-10m dybt.
Efter at have været rundt til forskellige udsigtspunkter gik vi ned til bilen igen og kørte hjemad efter en lang og oplevelsesrig dag.
Da vi kom tilbage til hotellet gik jeg ind for at slappe lidt af og skrive på min blog. Men lidt efter bankede det på døren og det var en af de to unge amerikanere som spurgte om jeg var sulten, da de havde lidt pizza tilbage som jeg kunne få og sagde jeg selvfølgelig ja tak til og gik ud og fik en lang snak med dem om hvordan USA var sammenlignet med Danmark, om at den ene af dem mente at USA meget langsomt udviklede sig til at være et nazistyre pga. the 1%, bankerne, som styrer landet.
Ganske hyggeligt og så skulle jeg også i seng
Ingen kommentarer:
Send en kommentar