Om soendagen var det tid til at tage til Antigua - igen, men denne gang for at bo. Lidt aandsvagt at tage saadan frem og tilbage men selskabet Bamba Experience er lidt forvirrende at snakke med, og nu havde jeg bestilt en shuttlebus til mandag morgen. Jeg kunne dog foerst komme med den kl. 11, men det var okay, saa kunne jeg slappe lidt af i deres stue, hvor de havde nogle laekre sofaer og saa en computer.
Jeg foelte mig meget traet da jeg vaagnede og efter at have ventet lidt paa bussen begyndte jeg at foele mig en smule sloej. Bussen skulle have hentet mig klokken 11, og da klokken var 11.15 bad jeg en fyr i receptionen om at ringe til busselskabet - men manden sagde at han ikke vidste noget om det. Kort efter ringede Bamba saa for at snakke med mig, og sagde at de var forsinkede da de skulle hente nogle andre. Da de saa endelig kom 11.50, var der én anden person med bussen, saa undrede mig lidt over deres undskyldning.
Da jeg kom frem til hotellet havde jeg virkelig bare brug for at slappe af. Havde aftalt med William at moedes ved mit hotel naar jeg var fremme, da han ville vise mig byen, men skulle lige checke ind, se stedet og saadan hvilket ogsaa var fint nok med ham. Hotellet havde min bror fundet til mig, da jeg bare skulle finde et hurtigt efter jeg var kommet til Guatemala - meget billigt i forhold til stedet i sig selv og ogsaa beliggenheden. Betalte 10 dollars per nat, og hotellet havde en laekker have, en stor stue med en gammel computer (men wi-fi), og saa var der morgenmad og toejvask. Super laekkert.
Vi gik ind til “centrum” af denne lille by med ca. 35.000 indbyggere, hvor Parque Central laa, en rigtig flot park/plads som var omgivet af butikker og restauranter. Lige ved siden af hvor jeg sidder og skriver dette. Vi gik ind i flere af hotellerne som var meget forskellige, nogle lidt fancy og nogle lidt mere uhyggelige, og der var flere steder hvor der laa en slags gennemgang, som et slags udendoers center/galleri med butikker og hoteller. Kunne allerede virkelig godt lide stedet, ogsaa fordi den havde alle typer af mennesker, ikke kun fordi der var masser af turister, men disse er ogsaa meget forskellige, og der er bare en speciel stemning i byen. Turister kommer ikke hertil af samme aarsag som stoerre byer, men mest fordi den har en masse sprogskoler pg saa har det faaet en masse turister (primaert amerikanere) til at arbejde paa forskellige hoteller og tourinformations steder som byen er fyldt af.
Vi saa et stort marked og saa gik vi ind af en lille side vej paa markedspladsen hvor der var et autentisk lille sted, slags cafeterie, hvor vi fik et laekkert maaltid som var typisk Guatemaltetisk. Det var en laekker suppe, med ris, kylling, en kartoffel og en groentsag jeg ikke kan huske hvad hedder. Utroligt laekkert og billigt, kostede os 15Q, og William fortalte at de et andet sted servede det samme, men for 75Q.
Han proevede at laere mig spanske ord og vi snakkede lidt om sprog, jeg laerte ham nogle danske og tyske udtryk og saadan, meget sjovt og fedt at laere lidt paa den maade, selvom vi mest snakker engelsk.
Vi saa en stor butik hvor de havde masker haengende paa vaeggen, og saa viste han mig en terasse med en café, hvor der var en fantastisk udsigt til to vulkaner - Aqua og Fuego.
Vi tog hen til et hostel hvor William havde nogle gode (primaert amerikanske) venner, hvor vi fik en enkelt oel, og saa skulle han hjem til Guatemala og jeg ville ogsaa bare hjem til hotellet og slappe af. Fandt et supermarked hvor jeg lige akkurat naede ind for at handle ind til morgenmad inden de lukkede. Jeg havde bestilt en trekkingtur til Pacaya om mandagen, hvor jeg ville blive samlet op af en shuttlebus klokken 6 om morgenen, saa kunne ikke naa morgenmaden paa hotellet. Paa vej tilbage koebte jeg to …... de pollo til aftensmad, en dame der kom gaende forbi med dem, det var en billig loesning til aftensmad og det meste havde lukket, saa det var fint og smagte udmaerket.
Mandag morgen stod jeg op klokken 5.15 for at goere mig klar til trekkingturen. Shuttlebussen ville hente mig omkring klokken 6. Havde koebt ind til morgenmad dagen foer, noget toastbroed, skinkepaalaeg, tomat og avokado (som er noget de dyrker og spiser meget herovre). Bussen var der lidt over 6 og i den sad allerede nogle stykker, og siden blev den fyldt saa vi var omkring 15 personer.
Fandt hurtigt ud af at tre af dem var danskere, og der var saamaend ogsaa en fjerde, som sad naesten ved siden af mig. Ret sjovt og snakkede selvfoelgelig en del med dem paa turen. Rart nok at snakke lidt dansk igen. De 3 var rejsende sammen og forlod Guatemala i nat (natten til tirsdag) - et kaerestepar og en anden mand der var med dem. De var fra slagelse og en af dem studerede jura i Koebenhavn, en anden var gymnasielaerer. Den fjerde var en pige fra Aarhus,.som rejste alene. Hun var taget fra Danmark og til Guatemala om Loerdagen og havde betalt for at bo 5 uger i Antigua hos en familie. Hun var kommet hertil uden at kunne et ord spansk og uden anden planlaegning end spanskundervisning i 3 ud af 5 uger og noget frivilligt arbejde de sidste to. I midten af mig og hende sad Alvaro, Thereses (den alene pige) kontaktperson og spansklaerer, en meget rar mand, som var virkelig fed at snakke med, da han vidste at jeg ikke var saa god til spansk, men godt ville laere det, saa han forstod naar jeg snakkede engelsk og svarede mig saa hele tiden tilbage paa spansk, og laerte mig nye ord.
Vi koerte op til ca. midten af vulkanen og skulle derfra gaa resten - ikke hele vejen til tops men taet paa. Det var ikke muligt at komme helt op til fods og saa var det vidst heller ikke helt ufarligt. Der var et utroligt landskab deroppe, fyldt med sorte lavasten overalt og saa med en fantastisk udsigt, baade over byen og nogle af de andre vulkaner. Sidst Pacaya havde vaeret i udbrud var i 2010, og det var aabenbart et saa voldsomt udbrud at den ikke havde vaeret aktiv siden da. Det er normalt at der er udbrud fra vulkanerne flere gange om ugen - dog mindre udbrud hvor man som regel ikke ser andet end roeg.
Vulkanens udbrud i 2010 havde aabenbart haft en kraft der svarede til 10.000 atombomber - ja, lyder usandsynligt, men vi snakkede om at det nok kommer an paa den maade de beregner det paa. Lavaen bliver ogsaa skudt flere kilometer op i luften, inden det meste kommer ned som aske. Ligesom askeskyen fra den islandske vulkan der stoppede flytrafikken til og fra Island, raekkede dette udbrud ogsaa ud over et kaempe omraade. Kun 1 person er doed af udbruddene der har vaeret, en journalist som fik en stor sten ned over sig. Saa det er ikke vulkanudbruddene der bekymrer befolkningen (naermere jordskaelv, som der vidst har vaeret nogle slemme af).
Paa vej op saa vi en bod hvor de solgte smykker hvor indgraveringen i dem var fra lavasten. Man stoettede et godt formaal ved at koebe det, det virkede mere unikt end andet man saa i markederne og saa havde de nogle meget fede armbaand - som jeg koebte et af. Indgraveret er en mayansk gud, lignende en drage og er guden for beskyttelse.
Paa vejen ned af vulkanen snakkede jeg en del med ham der var gymnasielaerer i Hasseris (tror jeg nok), han havde tilsyneladende studeret i 14 aar, han var sociologi uddannet, turisme uddannet og nu manglede han et spansk studie som han skulle bruge som sit andet fag som laerer. Loed meget spandende. Han havde aabenbart ogsaa vaeret til optagelsesproeve i idraet i Aalborg, men bestod ikke da han ikke rigtig duede til andet end boldsport - men mente at den i Aalborg er nemmere end i Odense, og oenskede mig held og lykke.
Da vi kom ned, saa vi hvor de tre danskere boede, og saa gik jeg og Therese ned til Parque Central og snakkede inden hun skulle til spanskundervisning.
Resten af dagen (fra klokken 1) gik med at slappe af, snakke med nogle mennesker paa hostellet, og saa.. ja, at skrive blog, inden jeg lavede noget aftensmad tilbage paa hostellet. Spiste frokost paa et rigtig laekkert og hyggeligt sted beliggende ud mod Parque Central, hvor tjeneren proever at laere mig lidt spansk.
Fik snakket lidt med en amerikansk pige fra Florida, som havde været mange af de steder som jeg skulle til i Mexico - dog ikke på denne tur. Hun havde boet i Xela/Quetzaltenango i to uger for at lære lidt spansk skulle bare bo her i to dage inden hun skulle hjem.
OBS: De få billeder her skyldes at jeg ikke kan lægge billeder op taget med mit (rigtige) kamera, da de fylder for meget.
For flere billeder, tjek Facebook!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar