San Cristobal de Las Casas + update

San Cristobal var et fantastisk sted som ved første øjekast mindede mig om Antigua, og selvom byen var mindre føltes den til at begynde med væsentlig større på grund af dens mange turister.

Foerstedagen i byen stod bare paa byrundtur. Jeg tog ud for mig selv da pigerne var lidt dovne og langsomme, og saa aftalte vi bare at moedes senere saa vi kunne fejre Annis foedselsdag. Erick, den venlige ejer af det hyggelige hostel, viste mig hvor jeg kunne gaa hen i byen for at se spaendende ting og sager. Der var blandt andet nogle udsigtspunkter med kirker, hvilke der var flere af (eller templer), og saa var der et toejmarked og et madmarked. Jeg begyndte ved toejmarkedet som laa taettest paa hostellet.

Et hyggeligt omraade med toejboder som boed paa meget af det samme, men alligevel var der en del interessante ting. I midten af det hele var en kuppel som blev holdt af nogle soejler og hvorpaa der var skrevet noget paa spansk. Her kunne man ligeledes koebe lokal mad som Quarache og saa de tilsyneladende populaere sukkervafler som vi ogsaa har hjemme i tivoli.

Efter at have kigget mig lidt omkring og koebt lidt ind smuttede jeg videre til madmarkedet. Det jeg fandt var ikke specielt stort og undrede mig meget over hvorvidt det kunne vaere dette Erick snakkede om. Det gik jeg ud fra da jeg ikke lige kunne se andet, men jeg blev klogere senere paa ugen da jeg fandt det "rigtige" marked.

Efter dette gik jeg tilbage mod centrum og Real Guadalop, den ene af to gaagader, som altid var fyldt med turister, selv om aftenen, ligesom stroeget derhjemme, bare mindre. Men jeg kunne nu meget bedre lide det her langt mere charmerende sted.

Jeg fandt trappen op til Iglesia de San Cristobal, som var en relativt laengere gaatur, men hvor der var en fed udsigt over byen. Da jeg naesten havde kaempet mig vej til tops. loeb jeg ind i hvem andre end.. Lorenzo, den lille snakkende italiener. Jeg kunne ikke rigtig overskue det, men det var nu meget hyggeligt. Vi fulgtes rundt og han spurgte om vej paa sin ekstremt hoeflige maade. Lorenzo var generelt lidt for hoeflig for min smag. Han mente blandt andet at man altid skulle flytte sig 2 meter vaek for at goere plads til de modgaaende turister. Derudover snakkede han forfaerdeligt meget, selve snakken var ok, men han snakkede ikke det bedste engelsk, saa naar jeg ville svare ham forstod han det oftest ikke.

Efter at have vandret rundt til diverse templer og deltaget i en begravelse (fandt vi ud af da vi var derinde), tog vi hver vores vej, jeg til en internetcafé og Loe til sit hostel.

Senere moedtes jeg med pigerne paa hostellet og vi smuttede en tur over til hostellet hvor Marcella den tredje tysker boede. Her moedte jeg en masse hollaendere, en belgier og en franskmand. Vi tog sammen paa en forholdsvis billig og hyggelig café. Jeg delte noget svampepasta og en sandwich med franskmanden, vi drak noget vin og oel og efter gik vi til en bar kaldet "Revolucion. En hipt sted med livemusik hvor vi det meste af tiden blot dansede da musikken var mere eller mindre for hoej til at kunne snakke sammen.

______________

Bloggen bliver meget langsomt opdateret da der sker en masse omkring mig hele tiden.. en masse fede ting! Efter nogle super dage i San Cristobal og Tulum hvor jeg dykkede sidstnaevnte sted i en saakaldt "Cenote" og har ligget paa de laekreste strande. Nu er jeg paa Isla Mujeres ud for Cancun, som er en mega turistet oe men smuk og med mange dykker muligheder. Rob (min engelske ven) og jeg overvejer at snorkle med hvalhajer i morgen, hvilket lyder overdrevet fedt. Derudover tager jeg maaske et par dyk mere inden min fantastiske rejse slutter loerdag aften/soendag nat og jeg vender snuden mod DK igen.

Palenque Ruins, Misol-ha, Agua Azul and San Cristobal de Las Casas

Havde planlagt at staa tidligt op og spise morgenmad naar hostellets cafè aabnede, og maaske surfe lidt paa nettet inden afgang. Jeg troede ogsaa at jeg var staaet tidligt op, men saa saa jeg hostellets ur der sagde at klokken var lidt 8 i stedet for 7 som mit ur sagde. At tidszonem var skiftet vidste Lorenzo heller ikke, men heldigvis var vi staaet tids nok op til at naa bussen som ankom klokken 8. 

Der sad to tyske piger i receptionen som netop var ankommet med en natbus til hostellet. Det var meningen at de skulle have en nat i Palenque, men efter de var blevet roevet ville de med videre til San Cristobal med det samme. Det var imidlertid ikke muligt for dem at komme med os da bussen kom ligesom de spurgte, men de tog en senere bus der koerte forbi ruinerne og direkte til Misol-ha vandfaldet og Agua Azul. 

Palenques runier var ikke mega spaendende, selve parken var flot og der var nogle ruiner man kunne gaa op paa hvor der var god udsigt. Men efter at have set Tikal var det her intet og Lorenzo og jeg gik stille og roligt igennem det paa en times tid, med pauser. 

Vi fik af vide at vi bussen ville hente os klokken 12 - vi maatte vente i godt og vel 50 minutter, virkelig oev. Men i det mindste kom den. 

Misol-ha vandfaldet var flot, ikke kaempe stort, men man kunne gaa ind under det og saa var der en grotte for enden som man kunne gaa ind i. Det gjorde vi dog ikke da vi havde alt vores grej med os og ikke badetoej paa. Derudover havde vi kun en halv time, inden vi skulle videre til Agua Azul hvor vi ville have lidt laengere tid. 

Agua Azul var virkelig smukt - mindede mig lidt om Semuc Champey, da der ogsaa var de her forskellige "pools". Dog var omgivelserne noget forskellige. Det her laa ikke midt i en skov, men ud til nogle gaagader med masser af spisesteder og boder. Var et hyggeligt sted men meget turistet ogsaa. 

Vi havde moedt pigerne igen i Misol-ha, Anni og Kristin, som var fra Münster, taet paa Dortmund, hvor jeg var paa udveksling i en uge med tyskholdet i gymnasiet. Saa vi besoegte ogsaa Münster hvilket jeg husker bedre end Dortmund. 

Paa vej til San Cristobal maatte vi skifte bus to gange undervejs, hvilket var lidt irriterende, men vi var efterhaanden blevet en lidt stoerre flok af mennesker, saa det var ikke saa galt. Vi moedte endnu en tysker, Marcella, i vores anden bus, som havde rejst i et aar, og var startet i Sydamerike og havde boet i Argentina i et aar inden hun begav sig videre. 

I nummer tre bus sad jeg ved siden af et mexicansk ungt par som var super soede. De kunne bare ikke snakke engelsk, saa fik udfordret mit spanske, hvilket var meget fedt. Han proevede at forklare tingene paa andre maader, og kunne enkelte engelske ord, saa det gik overraskende godt. Han havde studeret til ingenoer og hun jura. 

Tyskerpigerne avde booket samme hostel som jeg i San Cristobal, Akumal, saa vi kunne foelges derover. Lorenzo planlagde ogsaa at tjekke hostellet ud - men da vi kom frem til byen om aftenen froes han utroligt meget (bare en typisk italiener - piv piv), og ville skynde sig at finde hotellet mens vi andre stod og snakkede om hvor det var henne. Den tredje tysker skulle bo paa et andet hostel meget taet paa vores, saa hende saa vi ogsaa igen i loebet af dagene. 

Anni fyldte 28 dagen efter (torsdag), saa da vi havde fundet et godt og billigt spisested og klokken slog 12 oenskede vi tillykke og hun fik en masse hilsner hjemmefra. Efter at have spist tog vi dog bare hjem og aftalte at fejre det i byen torsdag aften.  

____ 

San Cristobal var for fedt, en by fyldt med liv, butikker, cafeer, barer, restauranter, mad - og toejmarkeder osv. 

Lige pt. befinder jeg mig i Tulum ved oestkysten, efter en 18-timer lang koeretur, som gik overraskende godt, da jeg fik sovet en del. Lige da jeg ankom til mit hostel hev 3 af drengene mig med til stranden ved Akumal hvor man kunne se havskildpadder. Nu er jeg lidt smadret og skal ind og hvile lidt paa hostellet.

Her er meget varmt og fugtigt, men alligevel rart at vaere kommet ud til kysten igen.  

Afslapning i Flores og afgang til Palenque

Mandag morgen vågnede jeg rimelig tidligt på trods af, at vi var kommet sent hjem - omkring 3. Jeg stod op ved 8-tiden og fik noget morgenmad. Efter at have fået hostel på plads i Palenque og San Cristobal og bestilt et par ture, gik jeg en tur rundt om øen. Jeg havde bare brug for at komme lidt væk fra hostellet og så var det sidste dag på den lille fredelige ø. Det tog mig ca. 20 minutter at gå rundt om øen og da jeg havde gået en omgang stoppede jeg ved et sted for at få noget let frokost. Stedet var tilknyttet hostellet og alt ved dette måltid skuffede mig! Damen der servicerede mig var meget stram og uhøflig og slet ikke samarbejdsvillig. Maden smagte meget underligt, (tacos) og så var der mange fluer omkring det af en eller anden årsag. Derudover kunne jeg ikke få deres Wi-Fi til at virke. Så jeg gik derfra skuffet hvilket var lidt usædvanligt i Guatemala.

Jeg kom forbi et posthus og så prøvede jeg at have penge senere, men automaten ville ikke godkende mit kort - så satsede på at de 300Q var nok til turen over grænsen og til Palenque om tirsdagen.

Om eftermiddagen på hotellet så jeg tyskeren fra aftenen før, Nils, som lige var stået op. Ved 6-7 tiden satte jeg mig ved siden af to franskmænd, hvoraf jeg havde snakket med den ene aftenen før. Han var ikke så god til engelsk, men prøvede så godt han kunne og ellers forsøgte jeg at forstå ham på spansk hvilket han godt kunne snakke. Den anden franskmand fortalte at han, ligesom jeg, tog til San Cristobal om onsdagen og så kunne det være sjovt at mødes - jeg har ikke set ham, men byen er heller ikke så lille. Mødte to tyskere i løbet af aftenen hvoraf den ene var en lidt "smart". Senere gik vi ovenpå, hvor jeg så på folk der spillede "beerpong", men tog den med ro da jeg skulle have bussen til Palenque klokken 5 om morgenen. Det blev alligevel lidt sent men skal love for at jeg fik sovet i gennem på vejen til Mexico.

Turen til Palenque gik fint, specielt fordi jeg efter vi kom over graensen fik lov til at sidde foran, saa der var godt med plads til mine ben. Dette resulterede i, at jeg faldt meget let i soevn, ogsaa paa grund af solen der stod lige ind paa mig og gjorde mig lidt tung i hovedet. Hver eneste gang jeg proevede at skrive lidt paa bloggen eller laese, gik der maks 5 minutter foer jeg maatte give efter og falde i soevn. Moedte en italiensk fyr i starten af trediverne og et tysk par i bussen. Fik snakket en del med italieneren som dog var/er en lidt pudsig fyr, meget typisk italiensk og saa lidt for hoeflig. Da vi naaede graensen skulle vi af med 40 quetzales, hvilket udelukkende var en slags "turistbetaling" og slet ikke noget lovgivningsmaessigt korrekt. Saa da en hollaender fra bussen bad om en kvittering behoevede han ikke at betale.

For at komme videre over graensen skulle vi sejle langs en smal flod, men alligevel i ca. 10 minutter skraat over til den anden side. Herfra blev vi koert med taxa til den mexicanske graensekontrol i Mexico. Her skulle vi ikke betale, blot udfylde et papir. Herefter skulle vi vente i ca. 40 minutter, fordi der kunne vaere andre der skulle med bussen, og vi var kun 4 personer ud af 15 mulige.

Da vi endelig kom frem til Palenque gik Lorenzo (italieneren) og jeg ind og fik noget lokal mad, og saa gik vi sammen hen til Yaxkin hostel, det hostel jeg havde booket. Stedet laa en smule lige i udkanten af den lille by - som dog overraskede os begge. Vi havde forestillet os en meget gammel by, lidt landsbyagtig, men det var faktisk en ganske standard by med en masse shops og restauranter og en hyggelig plads. Hostellet var helt fint, der var en stor stue ved receptionen og saa en café lige ved siden af der lavede den bedste mad til ingen penge i forhold til hvad vi fik. Kan ikke huske hvad det hed, men det var noget broedagtigt med svampesovs og kylling. Derudover fik jeg en mango juice for i alt 90 pesos (45 kr.).

Vi var gaaet forbi hinanden tidligere da han skulle veksle ét sted og jeg haeve et andet. Saa i koeen moedte jeg tilfaeldigvis de to soede piger fra baskerlandet som kom gaaende forbi. Utroligt hyggeligt, de var kommet fra San Cristobal og skulle vidst til Flores som det naeste. Saa jeg fik heldigvis deres fb og vi udvekslede informationer om henholdsvis San Cristobal og Flores.

Efter at have spist var det direkte i seng inden den onsdag morgen stod paa tur til Palenque ruinerne, Misol-ha vandfald og Agua Azul (et andet og stoerre vandfald for derefter at blive direkte transporteret til San Cristobal... 

Hvor jeg endnu befinder mig, indtil Soendag hvor jeg tager en bus til Tulum paa 16 timer mere eller mindre. I dag saa vi smukke Sumideron Canyon og i morgen staar den paa horseriding og tur til Chamula og Zinacantan til nogle markeder og smagning af lokal alkohol fra Chiapas (:

Flores og Tikal

__ Loerdag og Soendag d. 27/28. juli __

Jeg stod rimelig tidligt op om loerdagen for at lade min mobil op, da det kun kunne ske i restauranten. Bestilte noget morgenmad bestående af en frugtskål med granola og yoghurt og så en kop kaffe inden det var afgang mod Flores og Tikal. I bussen mødte jeg det hollandske par igen, tyskerne og israeleren. Jeg havde reserveret plads på Hostel Los Amigos som ligeledes skulle være et backpacker hostel, og var så populært at man var nødt til at bestille i forvejen. Hollænderne skulle desværre bo et andet sted, men israeleren og de to (lidt anstrengende) tyskere skulle bo på Los Amigos - ligeså skulle en sydafrikaner som jeg snakkede lidt med i bussen.

Mødte desuden en mand rejsende med to unge som åbenbart ikke var hans børn, de var bare sammen på tur gennem en religiøs "sekt". De var på  mission for at fortælle folk om deres religion og var fine nok at snakke med indtil de begyndte at stille nogle underlige spørgsmål om hvordan jeg troede man steg til himmels når man døde. Men de stoppede da jeg begyndte at snakke om at vi ikke var så religiøse i Danmark og at buddhismen lød interessant.

Los Amigos var et rigtig fedt sted med stort bar/restaurant omraade, et lille omraade med haengekoejer og saa en computer til fri brug. Derudover var personalet utroligt venligt og hjaelpsomt.
Oppe bagved var en anden bar hvor man kunne gaa op efter klokken 9 hvis man ville socialisere noget mere. Mit dorm var aabenbart et af de bedre, da jeg havde bestilt i forvejen, og jeg klagede da heller ikke. Der var godt med plads og selvfoelgelig skabe hvor jeg kunne laase mine vaerdier inde.

Om aftenen bestilte jeg noget at spise og satte mig til bords ved siden af to engelske fyre som var fra en lille by taet paa Manchester. Vi snakkede derfor om fodbold i Danmark og England og de kendte en del af de danske spillere. 
Efter at have spist en "Crazy Mayan Burger" (som jeg bestilte hver aften - ca. 28 kr. for en god stor burger burger og pommes), satte jeg mig sammen med to andre engelske piger og israeleren og spillede lidt kort og snakkede. Efter ikke vildt laenge gik pigerne og jeg dog i seng da vi alle skulle op og besoege Tikal meget tidligt. Man kunne nemlig vaelge mellem tre tidspunkter paa dagen: "sunrise", "midday" og "sunset. De fleste valgte solopgangen hvor man blev hentet allerede 4.30am, da det skulle vaere utroligt flot at se solopgangen og ikke mindst lytte til nationalparkens dyr vaagne op omkring Tikals maegtige ruiner. 

Om soendagen da vi var paa vej til Tikal tidligt om morgenen var der en meget smuk solopgang. Men da vi ankom var det - lidt skuffende - meget taaget og man kunne derfor ikke se saa meget. Taagen lagde sig dog efter en times tid. 
Tikal var et imponerende stort sted, der med sine 16 kvadratkilometer er et af de stoerste maya-lokaliteter. Derfor var det heller ikke muligt at blive guidet rundt i hele parken, men vi saa selvfoelge de vigtigste steder som det hellige Ceiba trae, en masse flotte store mayaruiner som vi kunne klatre op ad og saa nogle dyr. Heraf saa vi nogle rottelignende dyr, bare meget stoerre, en tarantel og nogle aber, foruden en masse fugle. Den guidede tur varede omkring 3-4 timer og derefter kunne vi vandre frit omkring. 
Den sidste ruin vi saa og som vi ligeledes kunne gaa op ad, var parkens stoerste (ca. 60-70m), og der var en ubeskrivelig fantastisk udsigt over nationalparken derfra. 
Udover hollaenderne og tyskerne havde jeg ogsaa moedt en gut fra Canada og en fra Sydafrika som vi alle fulgtes med. Canadieren boede ogsaa paa mit hostel men saa ikke meget til ham. 

Da vi kom tilbage til hostellet gik jeg en tur rundt i byen, egentlig for at finde et posthus, men det var lukket da det var soendag. Oeen var virkelig lille, men det var utroligt laekkert at gaa langs "strandpromenaden" (der var ingen strand, blot vand/soe). Byen var hyggelig, turistet, men ikke saa meget at det gjorde noget. Den havde en utrolig god atmosfaere. Der var desuden en streetboldbane taet paa hostellet men fik desvaerre ikke benyttet mig af muligheden. Jeg gik ned og studerede broen til Santa Elena, byen man skulle igennem for at komme til oeen (Flores) og vendte derefter tilbage til Los Amigos. 
Tilbage paa hostellet om aftenen moedte jeg en amerikansk laerer fra Houston, Texas, som arbejdede paa en skole med en masse problemboern. Hun var glad for sit job som laerer men foelte ikke helt hun fik lov til at goere saa meget gavn, da boernene havde problemer. Derfor var de ikke saa villige til at laere og de faerreste klarede ikke igennem skolen da de ikke bestod eksamen i sidste ende. Herefter kunne de tage en ekstraeksamen - men hvor de kun havde én uges forberedelse! 
En tysk ung fyr paa min egen alder joinede vores bord, og snakkede om en god bar han havde vaeret paa i Santa Elena, et lokalt sted hvor man kunne danse og saa havde han moedt en pige der. 
Jeg var frisk paa at tage derned med ham om aftenen, og vi proevede at lokke amerikaneren tilk at tage med, men hun ville hellere blive paa hostellet. 

Baren var slet ikke saa crowded som den havde vaeret aftenen foer eftersom det var soendag, men passede mig ogsaa fint. Den var stadig omtrent halvt fyldt, en masse dansende og nogle siddende maend der kiggede meget mistaenksomt efter os, hvilket gjorde mig en smule uroligt. De gjorde dog intet. Fik danset lidt og da baren lukkede klokken 1 snakkede jeg lidt med en af de arbejdende (som sjovt nok ogsaa hed Jenniffer), og saa tog vi tilbage til Flores for at noegenbade i vandet - som var overraskende varmt. 

__ Update fra nu, Torsdag d. 1. august, San Cristobal de La Casas, Mexico __

Befinder mig i San Cristobal de La Casas lige nu som er en utroligt hyggelig og livlig by, minder mig lidt om Antigua, men virker lidt stoerre. De har hver deres charme af smaa turistede byer at vaere i form af markeder, en masse specieller butikker og flere kirker og udsigtspunkter med fantastiske views ud over byen. Fik den dejlige besked om at vaere blevet optaget paa Idraet og Sundhed paa Syddansk Universitet til september, saa det fylder ogsaa en del i mit hovede lige nu. Skal til Sumideron Canyon i morgen som jeg er lidt spaendt paa hvad er for noget.